• mandag , 20 maj 2024

Læserbrev: Debatten om vindmøllernes frelse eller forbandelse

Det Økonomiske Råd offentliggjorde forleden en rapport, hvori der
rettes en voldsom kritik af klima- og energipolitiken. De økonomiske vismænd understreger i rapporten, at den politiske favorisering af vindmølleejere og -industrien er stærkt problematisk, og at energipolitikken ingen effekt har på det globale klima.

Energi- og Klimaminister Martin Lidegaard kommenterer på vanlig
arrogant vis Rådets rapport med ordene: ” Det Økonomiske Råds rapport bliver ikke mere rigtig af at de gentager sig selv år efter år.”

Disse vise mænd gentager måske sig selv, fordi de, som os borgere, har
opdaget, at intet fiser ind i tårnet hos hverken Martin Lidegaard, Ida Auken eller de øvrige politikere bag energiforliget.

Som borger kan man jo så spørge: Hvad skal vi egentlig med vismændene
i Det Økonomiske Råd, når toppolitikere ikke gider lytte til deres viden og råd ? Det er jo sparetider, gode skattekroner går tabt.

På samme arrogante vis afviser Miljøminister Ida Auken videnskaben,
der har påvist endog meget store helbredsricici, ved naboskab til kæmpevindmøller på land med de nuværende støjgrænser og afstande med ordene: “Snittet er lagt det rigtige sted”, trods, hun i et samråd 38 gange
giver fejlagtige oplysninger, herunder at lavfrekvent støj ikke er
mere generende end anden støj, og at der er skrappere regler for
vindmøllestøj end anden støj.

På nuværende tidspunkt, har jeg kendskab til, at 71 eksperter fra 27
lande har udtalt sig om risikoen ved naboskabet til møllerne,
og det er bestemt ikke rar og betryggende viden, de ligger for dagen.

Ida Auken og Martin Lidegaard er så kolde for fakta og favoriserer
vindindustrien i en grad, så det svækker retsstaten.

Jeg har tidligere stillet Ida Auken en hel del spørgsmål vedr. opstilling af kæmpevindmøllerne på land, men hun ønskede eller kunne ikke svare, og overlod Naturstyrelsen at besvare spørgsmålene.

I deres svar, giver de blot aben og ansvaret videre til kommunerne og
skriver bl.a.: “Det er kommunerne, der har ansvar for planlœgning for tekniske anlœg, herunder planlœgning for vindmøller. Kommunerne foretager lokalt en afvejning af, hvor det er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller. Dermed kan kommunen afbalancere de mange hensyn, der er at tage til naturen, landskabet og naboerne, herunder også drikkevand.

Kommunerne skal ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af
24. september 2009 gennemføre en mìljøvurdering af planer og programmer,
inden en plan eller et program vedtages endeligt, og i den forbindelse er
kommunerne forpligtiget til blandt andet at belyse den sandsynlige
væsentlige indvirkning pá miljøet, herunder spørgsmâl som den biologiske
mangfoldìghed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund,
vand, luft, klimatiske forhold m.v.”

Dette enorme ansvar med bl.a. menneskers sundhed overlader kommunerne
roden til alt ondt, vindmølleopstillerne, der ingen problemer har med
at vi alle skal leve og bo i deres fuldskalalaboratorium og naturligvis varetager de
kun egne interesser.

Guldborgsund-, Lolland- og landets øvrige kommuner bør gøre som Kolding Kommune, nægte at opstille møller indtil uvildig dokumentation beviser at der ingen sundhedsrisiko er.

Det er blevet tydeligt for borgerne, at de, også med førende videnskabsmænd- og kvinder ved deres side, ikke kan komme igennem hos deres toppolitikere med faktuel viden og klare spørgsmål. Hele problemet ligger i, at der fra politikernes side ikke må fraviges et partiprogram, der er vedtaget. VINDENERGI SKABER ARBEJDSPLADSER. VINDMØLLER REDDER VERDEN. Programmet er deres hellige tekst, der skal gentages gang på gang. Selvstændig tænkning er forbudt, det ville jo betyde forræderi overfor partiet.

Det bliver hårdt for ideologiens troende at måtte indrømme en gang i fremtiden, at de har taget fejl. Så må de indrømme, at de udover landets befolkning har forrådt sig selv og deres demokratiske ret til at stille kritiske spørgsmål til
deres egne ideologer. Når toppolitikere ikke vil lytte til deres medmenneskers bekymringer og ikke på anstændig vis vil svare på deres berettigede spørgsmål, der vedrører befolkningens sundhed, er det meget svært at opretholde troen på demokratiet.

Poul Nielsen
Pogemosevej 14
4990 Sakskøbing

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar