• søndag , 19 maj 2024

DR TV Avisen: Kommuner forbyder kæmpevindmøller

Se indslaget fra DR TV Avisen kl. 21, d. 22. november 2011

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Jens Rasmussen
    23. november 2011 at 16:25 Svar

    Hele indslaget i TV-avisen viser, hvordan den grønne diskurs eller klimadiskursen fuldstændigt fordrejer hele den journalistiske behandling af kommunalbestyrelsernes ansvarlighed overfor borgerne. Journalisten spørger ministeren: “Du ved jo, at det som nogle kommuner gør er ulovligt” (men det er jo ikke per definition ulovligt, at udarbejde regler for planlægningen i kommunerne, som skønnes nødvendige for at beskytte borgerne mod støjulemper osv. Planloven er jo gældende). Ministeren placerer derefter straks naboerne og deres kommunalbestyrelser inden for en kriminalitetsdiskurs, ved at henvise til: “Ja, men vi har allerede rejseholdet (vindmøllesekretariatet) på sagen”. Det hun siger er implicit: “Miljøministeriet skal nok finde lovbryderne (de kommuner, som ikke vil sætte vindmøller op, der generer borgerne) og gøre noget ved dem”.

    Men det er jo kun fordi nabogruppen fra Tåsinge ikke formår at vise, hvordan opstillingen af mange af de store vindmølleparker sker på grund af ulovligheder. Men det ved vi jo, at de gør. Man bruger ikke målerapporterne i støjanmeldelserne, man driver møllerne i forkerte modi i forhold til det man har anmeldt i støjanmeldelsen, man planlægger bevidst således, at man bliver nødt til kun at få målet møllernes støj i kontrolmålingerne, for ellers ville de ikke være lovlige at anmelde, man manipulere den videnskabelige viden om støjen, dens udbredelse og gener eller ser helt bort fra den. Men endnu en gang lykkedes det DR og dermed vindmølleindustriens marketingafdelinger at fremstille heltene som forbryderme og holde det skjult, hvordan miljøstyrelsen, miljøtilsynene mv. holder forbrydelserne mod naboerne skjult gennem kontrolmålingerne af støjen, der tillader at målingerne ved kilden må vise 3 dBa overkridelse uden ubestemthed og hensyntagen til usikkerhed. Det betyder, at man i Danmark reelt set planlægger og kontrollerer om en støjgrænse på mindst 48 dBa er overholdt, hvor den officielt er 44 dBa. Det er jo en administrativ forbrydelse, som miljøministeren er ansvarlig for. Grænsen bør selvfølgelig være 35 dBa og administreres som 35 dBa. Det er også miljøministerens ansvar at støjgrænserne ikke er arbitrære, men fastsat ud fra objektive kriterier for den pågældende støjart (her vindmøllestøj). Man ved at den gør ved 35 dBa udendørs. WHO anbefaler også højst 35 dBa udendørs, mere generelt set.

    Hvordan kan det være, at det aldrig lykkedes for naboerne til vindmøller, at trænge gennem sammen med de lokalpolitikere, der tør og kan, og vise, at det er miljøministeriet der er skurkene.

    Vindmøllestrøm koster i realiteten mindre fra vindmøller på havet, når alle omkostninger regnes med, men det vil kræve mindre end det halve antal møller opstillet. Det går ud over vindmølleproducenternes indtægter og salg, men gavner landet og desuden kan Danmark nå målet ude på havet, for ellers kan man ikke balancere vindmøllerne ind i systemet. Hvorfor gik journalisten på TV-avisen ikke til biddet over Ida Auken og hendes rejsehold og spurgte indtil det forhold: Hvorfor skal miljøministeriet have et rejsehold, der skal tvinge et salg af vindmøller på landjorden igennem hos naboer og kommuner, som ikke ønsker dem? Det er faktisk særdeles tankevækkende, at miljøministeriet, ser det som deres opgave, at være markedsføringskontor for vindmøller. Miljøministeriet skal tage vare på miljøet, herunder undgår støjforurening. Statens eget energiselskab DONG vil eksempelvis kun rejse vindmøller på havet – for naboernes skyld!

    Miljøministeren forsvarer altså ikke statens eget selskab DONG. Hun forsvarer heller ikke, at vindmøller skal kunne dække 50% af vores EL-forsyning, for det kræver, at man følger DONG og andre, der vil placere dem alle på havet. Det er den eneste strategiske mulighed man har. Miljøministeren forsvarer heller ikke naboernes miljø (ro og fred) og kommunalbestyrelsernes ansvar som planmyndigheder, for så ville hun straks sige: “At nu ændrer vi støjreglerne, så man reelt set planlægger og styrer efter en grænseværdi på 35 dBa eller i det mindste 44 dBa og ikke 48 dBa.” Men det gør hun nok ikke, fordi ingen er i stand til at være rationelle imod det marketingskabte grønne billede af landbaserede vindmøller. Men det tjener kun til at holde salget af vindmøller i Danmark på ca det dobbelte niveau end nødvendigt. På havet fremstiller hver vindnølle mere end det dobbelte pr. år. pr. MW. installeret. Så der skal kun bruges det halve antal møller på havet. Det er “skurkagtigt” gjort af en miljøminister, der skal beskytte befolkningen mod røg, støj og møj, at hun i stedet sætter modstanderne mod ulovlig høj støj og møj (skyggekast) i bås med nogen som “rejseholdet” skal komme efter. Hvad bilder hun sig ind?

    TV-avisen bør have en ordentlig opsang sammen med ministeren. Det må være en opgave for foreningen. Er det så svært at vise DR, at man i realiteten styrer efter en støjgrænse på mindst 48 dBa? Hvilket er hamrende ulovligt ifølge den gældende støjbekendtgørelse, for man må ikke overskride 44 dBa. Er det så svært at vise DR, at den nye bekendtgørelses tal for boligernes isoleringsevne overfor lavfrekvent støj overhovedet ikke bygger på noget. De er end ikke målt. Dette har Aalborg universitet publiceret sammen med en svensk støjforsker. Man har ikke en gang brugt de målinger af isoleringsevnen, som DELTA og Energistyrelsen har målt i 2008, selvom det var dette samlede studie, som skulle ligges til grund for den danske vindmølleplanlægning(!) Når forskerne kan pege på, at miljøministeriet ikke bruger målte tal for støjisoleringsevnen, så må de vel være opfundet eller en fejl. Det vil sige, at miljøministeriet har opfundet fakta til brug for de nye støjregler, enten ved en fejl, eller også er der tale om “skurkagtighed”. Det er menneskeligt at fejle, men det er skurkagtigt, hvis ikke man retter fejlene, når eksempelvis støjforskerne internationalt påpeger de alvorlige fejl.

    Hvis alle fejl bliver rettet, således at de nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller på maks 20 dBa indendørs bliver den reelle grænseværdi, så bliver det mange flere end 60 vindmøller ud af 270 planlagte, der skal tages ud af kommunernes planer igen. Det vil sige, at når de rigtige, målte, isoleringstal bliver indført i reglerne i stedet for dem der blev (op)fundet ved en fejl, så de nye regler hviler på fakta, så kan alle til gengæld se, at det slet ikke er kommunalbestyrelserne og naboerne, der sætter en hindring i vejen for, at vindmøllerne bliver planlagt og rejst.

    I første omgang, endda med de forkerte fakta (fejlen i ministeriet), har vindmøllebranchen selv regnet sig frem til, at 60 møller ud af 270 planlagte skal ud af planerne.

    I anden omgang, når man forhåbentligt får rettet fejlen i ministeriet, og får indført de rigtige tal for boligers isoleringsevne, så bliver det nok mange flere, måske samtlige 270 møller, som er planlagt, der skal planlægges om.

    Det er utroligt, at DR ikke havde disse oplysninger i TV-avisen. Men det ser altså mest ud til, at det er kommunen ved Tåsinge m.fl. der følger reglerne og lovene. Man må jo ikke planlægge en støjulempe, men det kommer man jo til, hvis man blindt følger miljøministeriets regler og fejl. Industrien siger allerede på baggrund af de meget forkerte isoleringstal, at 60 planlagte møller, slet ikke kan komme op. Det sagde ministeriet ellers for bare få måneder siden, at det godt kunne. Skal ministerens rejsehold så betragtes som et tæskehold? Et tæskehold, der skal rejse rundt i landet og banke kommunalbestyrelser på plads i forhold til fejl og tendentiøs planlægning og kontrol, der arbejder efter 48 dBa grænsen? Skal kommunerne tæskes til at begå fejl?

    Den skyldige med hensyn til manglende vindmølleopstilling er ganske enkelt miljøministeriet. Hvis deres regelsæt om støj eksempelvis ikke byggede på den ene grove fejl efter den anden, så var industrien ikke kommet i den situation, at man nu skal tage 60 møller ud af planerne, med udsigt til at skulle tage endnu flere ud, når målingerne kommer ind i reglerne i stedet for den fejl, som er inde i udkastet til ny bekendtgørelse. Miljøministeriet må i stedet rydde fuldstændigt ud i fejlene og give vindmøllebranchen nogle støjregler, hvor ingen naboer eller kommunalbestyrelser bagefter vil tøve med at acceptere vindmøllerne. Men det var jo langt fra dette, som TV-avisen spurgte ministeren om. Måske skulle hun bare nedlægge et forbud mod at opstille vindmøller på landjorden, for så skal energi-branchen nok selv finde ud af at opstille dem til havs, til gavn for os alle.

Skriv en kommentar