• søndag , 25 juni 2017

Helbredsundersøgelsen

I åbne samråd i juni 2013 indrømmede både sundhedsministeren og miljøministeren, at sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsskader aldrig er blevet undersøgt, og at man derfor ikke kan udelukke, at der er en sammenhæng. Samtidig offentliggjorde de nyheden om, at der nu endelig bliver igangsat en videnskabelig registerundersøgelse i Danmark af sammenhængen mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme. Resultatet forventes at foreligge i slutningen af 2015.

Registerundersøgelsen foregår i to etaper. Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, leder undersøgelsen. Første del af undersøgelsen skal undersøge, om der er en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og hjertekarsygdom. Anden del skal undersøge om der er en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og stress, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, depression, diabetes og lav fødselsvægt.

Begge dele er registerundersøgelser, og sundhedsministeren har bekræftet, at det desværre kun er indlæggelser på hospitalet som inkluderes, ikke besøg hos egen læge, mv.

Ca. 10-15.000 naboer indgår i undersøgelsen, og ca. 30.000 personer indgår i en kontrolgruppe. Grænsen for hvilke personer, som anses som naboer til vindmøller, og personer i kontrolgruppen går ved 2 km afstand fra en vindmølle. Spørgsmålet er så, hvorvidt det er rigtigt at trække denne grænse ved 2 km – det ved vi jo ikke! – og dette kan bidrage til at forskyde resultatet af undersøgelsen, især hvad de store møller angår, hvor støjen spredes over større områder.

Er undersøgelsen relevant for naboer til store vindmøller?

I undersøgelsen inkluderes personer, som har boet min. 1 år som naboer til en vindmølle mellem 1980 og 2012. I 2012 stod der kun 30 møller på 150 m i Danmark. Den første blev opstillet i 2010. Kan en registerundersøgelse, hvor man i al væsentlighed ser på historiske data for små vindmøller, kunne afdække en sammenhæng mellem støj og helbredsskader for de store vindmøller? Desværre, nej. Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen, har da også udtalt følgende:

Vi vil ikke kunne (undersøge) på de langsigtede effekter, fordi kæmpevindmøllerne ikke har været på dansk jord i så lang tid endnu. Vi vil måske kunne kigge på akut-effekter, om de vil kunne udløse hjertekarsygdomme.

Projektbeskrivelsen for undersøgelsen har været udsendt til skriftlig bedømmelse hos 3 uafhængige forskere med kompetence på området. Her er et par af deres kommentarer:

– ”Undersøgelsen vedrører alene risikoen for hjertekarsygdom og vil ikke kunne belyse støjgener, søvnbesvær og andre sygdomme, som har været nævnt som mulige konsekvenser af tæt naboskab til store vindmøller. Undersøgelsen vil heller ikke kunne belyse biologiske mekanismer, som vil kunne føre til risiko for hjertekarsygdom.”

– Enhver afvigelse fra nul-hypotesen (at der ikke er nogen helbredsrisiko ved at bo tæt på vindmøller) vil tiltrække enorm opmærksomhed i pressen. Man burde forlods drøfte hvordan man håndterer dette, og hvilke afvigelser som skal anses som klinisk relevante/med stor sandsynlighed er opstået som følge af støj fra vindmøllerne.

Her er nogle andre kritikpunkter LNtK har mod undersøgelsen:

  • Blandt projektdeltagerne er ingen læger eller uvildige akustikere.
  • Man måler ikke støjen, men anvender en diskutabel beregningsmetode, der er forbundet med stor usikkerhed.
  • Man kender ikke vindmøllernes kildestyrke med tilstrækkelig sikkerhed.

LNtKs opfordring til myndighederne: Find en acceptabel afstand!

En registerundersøgelse vil ikke kunne sige noget om den generelle helbredstilstand for naboerne til de store vindmøller. Et resultat af undersøgelsen burde være viden om, i hvilken afstand møllerne skal stå for at sikre fremtidige naboer til store vindmøller en acceptabel helbredstilstand.

For med rimelig sikkerhed at kunne bestemme en acceptabel afstand mellem de store vindmøller og deres naboer, bliver man nødt til at undersøge naboer, der lever med en kendt støjbelastning i nærheden af fremtidens store mølletype. Vi appellerer til, at der bliver gennemført en sådan undersøgelse.

Man kan finde 10 mrd. kr. til direkte støtte til vindmøllerne og 20 mio. kr. til at forske i naboernes modstand, og derfor burde det naturligvis være muligt også at finde midler til at gennemføre ordentlige målinger hos og undersøgelser af de nærmeste naboer til store vindmøller i Danmark.

Det er LNtKs klare opfattelse, at udbygningen med store vindmøller på land må stoppe, indtil man kender resultatet af helbredsundersøgelsen.

Ministerierne til kommunerne: Fortsæt udbygningen med vindmøller

På trods af, at helbredsundersøgelsens første del lige netop var gået i gang, skrev klima- og energiministeren og miljøministeren et brev til kommunerne, hvori de opfordrer dem til at fortsætte udbygningen med vindmøller, mens undersøgelsen pågår. I brevet skrev de bl.a.: ”Det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne”. Ministrene mener åbenbart, at undersøgelsens resultat er givet på forhånd, hvilket må vække undren og fremstår som enormt arrogant.

DASAM (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) reagerede på ministrenes brev med bl.a. følgende udtalelse: ”Der er tale om en undersøgelse af historiske og eksisterende møllers modellerede støjniveauer og sammenhængen med indlæggelser for hjerte- og kredsløbssygdom. Undersøgelsen er ikke designet til og har ikke et omfang, der tillader ”én gang for alle at imødegå bekymringerne”.

Indlæg og udtalelser vedr. helbredsundersøgelsen

DASAMs svar vedr. ministrenes opfordring om at fortsætte udbygningen med vindmøller 

Åbent brev fra LNtK til de ansvarlige for helbredsundersøgelsen

Brev fra LNtK til kommunalbestyrelsesmedlemmerne om helbredsundersøgelsen
(vedhæftet dokument)

Genindfør den Sunde fornuft

Ministre mølle-manipulerer

Skriv en kommentar