• fredag , 18 august 2017

De næsten retsløse i retssamfundet Danmark – hvem er det?

De næsten retsløse i retssamfundet Danmark – hvem er det?
Af Susanne Jensen, Rødmevej 38, 5771 Stenstrup. Næstformand i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Joh det er såmænd naboerne til de kæmpevindmøller, der i øjeblikket er under opførelse i hele landet. Som vindmøllenabo er du nemlig dybt afhængig af, at der er nogle helt specielle vejrforhold. Det skal nemlig blæse enten 6 eller 8 m/sek. målt i 10 m’s højde, ellers er der ingen regler for, hvor meget de store vindmøller må støje.

Det fænomen lider man i øjeblikket under f.eks. på Tåsinge, hvor naboerne ikke kan sove for vindmøllerne. Dette medfører mange gener og påvirker deres helbred. Svendborg Kommune har da også udstedt et påbud dateret d. 4. februar 2011. Af påbuddet fremgår det, at vindmøllerne skal støjmåles, og målingen skal være Svendborg Kommune i hænde senest d. 18. maj 2011. I forvejen var der fremsendt varsel om påbuddet d. 21. december 2010.

Foreløbig er det angiveligt ikke lykkedes at finde et tidspunkt, hvor man har kunnet udføre målingerne. De rette vejrforhold har tilsyneladende ikke været til stede, og jeg kan hermed konkludere, at fra d. 21. december 2010 til d. 12. august 2011 – ja, der har vindmøllenaboerne på Tåsinge været helt retsløse. Møllerne har det til gengæld fint. De snurrer lystigt videre.

De pågældende møller er i øvrigt stærkt støjreducerede, for der er i realiteten ikke rigtig plads til, at området de står i kan rumme dem. Trods støjreduktionen er der altså stadig store problemer med møllerne. Denne støjreduktion betyder samtidig en reduktion af effekten. Ifølge en rapport fra producenten, er møllen reduceret fra en 2,3 MW mølle til en 1,8 MW mølle.

Møllerne oppebærer imidlertid offentlig støtte, som var de 2,3 MW møller, det vil sige, at hver mølle får kr. 12.650.000,- + 2,3 øre pr. leveret KW. Dette tilskud betales af alle os danskere via elregningen. Hvis de havde sat en 1,8 MW mølle op, skulle de have haft kr. 2.750.000,- mindre pr. mølle, vores elregning var blevet tilsvarende mindre. Det bliver til mange penge på landsplan – penge som flyttes direkte fra elforbrugernes lommer til private vindmølleejeres lommer.

Når man foreholder henholdsvis producent og ejer dette, så kommer de med nogle forkromede forklaringer om, at de bare ændrer på møllerne når vejrforholdene ikke er sådan, at der er en lovgivning, der beskytter naboerne – og det selv om de ved, hvor plagede naboerne i forvejen er, og helt uden hensyntagen til, hvad tilladelsen til møllen siger.

I vindmøllebranchen er der en del personer, der plejer at bruge biler og motorveje som sammenligningsgrundlag. Hvis vi skal blive i den terminologi, så kan jeg konstatere, at enten har projektmagerne på Tåsinge efter min mening solgt samfundet en stor bil, men glemt at fortælle, at de havde udskiftet motoren med en lille. Eller også overskrider de bare helt generelt fartgrænserne markant.

Der er nu alligevel en stor forskel. Bilerne holder nemlig en gang i mellem ved en benzinpumpe – vindmøllernes holder konstant ved den tank, hvor man kan pumpe mange millioner i offentligt tilskud op. Det burde ellers være helt overflødigt, for ifølge et erstatningskrav, som ejerne af møllerne på Tåsinge opgjorde, da de var lidt nervøse for om møllerne ville blive forlangt nedtaget – tja, så genererer hver mølle såmænd en likvid beholdning på kr. 45.000.000,- efter skat og forrentning i løbet af 20 år. Denne indtægt er oven i købet stort set ”arbejdsfri”, så man kan sagtens passe et andet job samtidigt.

Igennem flere år er Miljøstyrelsen fra mange forskellige sider blevet gjort bekendt med problemstillingerne omkring vindmøllestøj. De er blevet forelagt adskillige videnskabelige rapporter såvel danske som udenlandske. Vel at mærke rapporter der har været igennem forskellige former for kvalitetstest (peer review). Disse rapporter viser tydeligt, at den danske lovgivning er dybt forældet og helt utilstrækkelig.

Foreløbig virker Miljøstyrelsen og i øvrigt også Ministeren helt upåvirkede og fastholder vedholdende, at deres viden er den bedste på området, og at deres faglige vurderinger er de bedste. Mig bekendt er der ingen af dem, der har en forskningsmæssig uddannelse, der evt. kunne berettige denne holdning.

Skriv en kommentar