Foreningen

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Medlemskontingent er 100 kr pr husstand om året.

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, blev stiftet den 8. november 2009.

Landsforeningens formål er at arbejde for ændret lovgivning, og derved sikre berørte naboer til kæmpevindmøller på land mod urimelige gener fra kæmpevindmøller.

• at arbejde for større afstand mellem kæmpevindmøller og naboer end gældende vindmølleregulativ tillader

• at arbejde for skærpede støjbegrænsninger for kæmpevindmøller, så de sidestilles med anden støjende aktivitet

• at påvise og oplyse om faktuelle gener som kæmpevindmøller udsætter naboer for i form af støj, skyggekast tab af ejendomsværdi, helbredsrisiko m.v.

• at rådgive og støtte lokale grupper/beboere i nærheden af kæmpevindmøller, med tilhørende tekniske anlæg, i deres bestræbelser på at bevare derestilværelse så uforstyrret af kæmpevindmøller som muligt

• at udarbejde, vedligeholde og formidle materiale og erfaringer, som kan være til støtte for naboer til kæmpevindmøller

• at sikre natur- og kulturværdier mod ødelæggelse, som følge af opstillingen af kæmpevindmøller

Som medlemmer kan optages lokale grupper af borgere, eller lokale foreninger (herefter kaldet lokale grupper) overalt i Danmark, som har lyst og vilje til at støtteforeningens formål, og som føler sig udsat for gener fra kæmpevindmøller.

—————————————————————
10 vigtige punkter:

1. Man smider den eneste uvildige part ud, der var med i forsøget EFP 06, nemlig Ålborg Universitet(ÅU). Forsøget der skulle afdække problemer med lavfrekvent støj

2. Naboer skal udholde det dobbelte støjtryk om natten. Al anden industri m.m. må støje 35 dB, hvor vindmøller må støje 44 dB. 9dBs forskel = over en fordobling af lydtrykket.

3. Miljøstyrelsen nedgør ÅU’s rapport om lavfrekvent støj der fremkom i juni mdr. 2010. Professor Henrik Møller ÅU tilbageviser klart Miljøstyrelsens kommentar til hans rapport. LNtK mener at ÅU’s målemetode er langt bedre end Miljøstyrelsens, da vi har både senge og stole stående i hjørnene af værelserne i vore boliger. Det er bl.a. i hjørnerne at den lavfrekvente støj er meget kraftig.

4. Vi er tæt på at kunne dokumentere at ejendomsværdierne halveres eller bliver usælgelige.

5. Det er kommunerne der har tilsynspligten med møllerne. De har bare ingen mulighed for at kontrollere om de overholder gældende regler. Jo de kan forlange en ny støjmåling. Men når den foretages kører møllerne “pænt” de bliver sat i en setting, så de kan overholde støjbekendtgørelsen. Derefter køre de på fuld drøn igen. Det er oplevet i Svendborg Kommune. Derfor foreslår LNtK at der laves en “fartskriver” som i lastbiler, så kommunen efterfølgende kan tjekke om alt er overholdt.

6. At taksationsmyndighedsgrupperne ikke ledes af professorer indenfor natur- og miljøret. LNtK ønsker professorer indenfor formue- og ejendomsret.

7. At visualiseringerne i VVM rapporterne, er så manipulerede at man tager sig til hovedet.

8. Afstandskravet 4 X totalhøjden stammer fra før kæmpemøllernes indtog. Hvilken logik er der i at beholde samme forholdstal? Motoren i toppen er altså 8-12 gange større.

9. Støjmålingerne skal foretages om natten. Det er om natten naboerne er mest plaget af støjen.

10. Støjmålingerne skal foretages ved de enkelte naboer, ikke som i dag hvor det er beregnede værdier de laver. ÅU har konstateret at de beregnede værdier er fejlbehæftet med over 7dB (næsten en fordobling igen)