• tirsdag , 19 marts 2024

Trods EU-dom: Kommuner fortsætter med planer om vindmøller

Af Annette Jespersen og Gitte Førby

Vejle og Ikast-Brande fortsætter med planer om udskældte vindmøller. Forkert, siger ekspert.

Der er måske håb forude for borgerne i Thyregod på grænsen mellem Ikast-Brande og Vejle kommuner.
De kæmper nemlig mod udsigten til at få ti 130 meter høje vindmøller stillet op i området, og her kan en ny EU-dom måske komme dem til gode.
– Det handler om støjgener, det visuelle udtryk, om værdien af vores boliger og om fraflytning fra området, siger Jan Jørgensen fra Thyregod, der kommer til at bo mindre end en kilometer fra den nærmeste vindmølle.
Ifølge Peter Pagh, der er professor i miljøret, gør den nye EU-dom den nuværende vindmøllebekendtgørelse ugyldig, og derfor burde alle kommuner indstille vindmøllearbejdet.

Læs artiklen i DR dk

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. erling sørensen
    26. maj 2017 at 18:24 Svar

    Dette er en rigtig god beslutning, også taget i betragtning af nye tiltag så som havstrømmeenergi. I Skotland satser man på flydende flytbare vindmøller, da landbaserede kæmpevindmøller er destruktive for faunaen, samt dyreliv i og omkring disse maltrakterede områder. Dødstallet i forbindelse med at være nabo til trafikårer skulle være ca. 3500.pr år og her er det forudset støj som man lærer at leve med. Kæmpevindmøller er meget mere skadelige.

  2. Erik Christensen
    5. december 2017 at 17:21 Svar

    Hvorfor skal mennesker lide den tort, at bo så tæt på vindmøller som loven foreskriver, belemres med disse snurrende mastodonter- det er jo ikke noget de har valgt, men noget som er trukket ned over hovedet på dem.
    At købe sig en ejendom uden at vide at man på et senere tidspunkt bliver nabo til en vindmølle, er jo et chok for de fleste- som er svær at komme udenom, og hvad følgeskaderne bliver, er vi slet ikke kloge nok til at indse.
    Vi kan ligeså godt indrømme at vores land er i mange tilfælde for lille til at opsætte endnu flere vindmøller – så det ligger lige til højrebenet at møllerne selvfølgelig skal ligge ude i vandet (langt ude).
    Desværre kan man sige at der er så mange penge i tilskud til denne industri – at det er attraktivt for virksomheder som kalder sig professionelle mølleopstillere, at få del af alle de millioner som ydes i støtte.
    Som jeg indledte er der ingen der rigtig gider diskutere de mennesker som skal leve side om side med møllerne, dem bliver der ikke taget nødvendig hensyn til- når man ser eksempler på at møllerne bliver en dominerende faktor tæt på bolig – og en dominerende faktor i landskabet (loven siger 600 meter fra bolig) det er det samme som de står i ens baghave og man skal leve med et støjhelvede samt skyggedannelser fra vingerne.
    Der findes vel ingen politikere som har lyst til at dele hverdagen med en mølle – men alligevel er det jo politikerne som laver lovene her i Danmark – så prøv nu kære politikere at tænke grønt igen, men mest til fordel for menneskeheden – og flyt så de møller ud i havet.

Skriv en kommentar