• tirsdag , 19 marts 2024

Køb bogen ”Besat af vind” – Skyggesiden af en grøn industri

besat-af-vind

LNtK har fået lov til at sælge bogen her på hjemmesiden for kr. 155,00 inkl. porto.  Se længere nede hvordan du bestiller.

Bogen er skrevet af forfatter og journalist Peter Skeel Hjorth. Den beskriver, hvordan vindindustrien i symbiose med politiske beslutningstagere tromler hen over landskaber og mennesker, der kæmper en fortvivlet kamp mod overmagten i både Danmark og Sverige. Udbygningen af vindkraft foregår på en måde, som er et angreb på grundlæggende værdier i det moderne, nordiske samfund, påviser bogen, der også beskriver en stærkt voksende modstand.

I fem meget tekniske kapitler beskrives problemerne med vindmøllestøj. I disse kapitler afslører Peter Skeel Hjorth en påfaldende mangel på vilje til at finde sandheden om vindmøllestøj, og hvordan der snydes på alle parametre af både konsulenter og offentlige myndigheder, når det gælder støjgrænser og kontrollen med dem.

”Besat af vind” blev i 2012 indstillet til FUJ-prisen (Foreningen for Undersøgende Journalistik) af de to prominente journalister Claes Kastholm og Tom Heinemann. Gennem sin journalistiske arbejdsmetode har Peter Skeel Hjorth tilvejebragt et værk, der, hvad indsigt i emnet angår, er absolut enestående, skriver Kastholm og Heinemann i sin begrundelse for nomineringen. Bogen tegner et billede af, hvordan vindindustrien er blevet en bestemmende magtfaktor – skabt gennem propaganda og en lobbyvirksomhed af en hidtil uset dimension over for offentlige myndigheder, politiske partier og regeringer.

Ser man nærmere på journalistikken i de etablerede medier generelt, så er det påfaldende at se, at de fleste har undladt at stille kritiske spørgsmål til vindindustrien og den energipolitik, der er vokset sammen med den; tværtimod har de etablerede medier indtaget en ren lobhudlende position i forhold til vindmøllebranchens mange økonomiske interessenter, skriver Kastholm og Heinemann, hvilket gør Peter Skeel Hjorths indsats så meget mere betydningsfuld.

Sådan bestiller du bogen:
1) Send en mail med din adresse til info@stilhed.eu.
2) Overføre kr. 155,00 til konto 0040-6277829655 LNtK v/Tone Brix-Hansen.
3) Når beløbet er modtaget, sender vi bogen til dig.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar