• søndag , 20 august 2017

LNtK: Brev til Energi- og klimaudvalget og Miljø- og fødevareudvalget

Et tigerspring for den grønne omstilling

Regeringens 2025-plan har – sandsynligvis uforvarende – fået priserne på opstilling af havvindmøller til at falde drastisk. For den grønne omstilling er det en glædelig nyhed. Havmøller er nemlig meget bedre end landvindmøller til at producere strøm på de tidspunkter i døgnet, hvor det danske samfunds energiforbrug. Det bliver et tigerspring for den grønne omstilling, når vi selv kan udnytte mere af den grønne energi, vi producerer i Danmark.

Rekordlave priser på havvind
Energiminister Lars Chr. Lilleholt udtalte sig i weekenden til Altinget: ”Prisen på havvind langt ude på havet rasler ned og er nu tæt på at være konkurrencedygtig med konventionel energi. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den massive udbygning af vindmøller fremover skal ske ude på havet i stedet for kystnært eller på land.”

Opstilling af vindmøller langt ude på havet var indtil for meget kort tid siden mere omkostningstungt end både landvind og kystnære havmøller. Nu er det forhold vendt på hovedet. Hverken landvindmøller eller kystnære møller kan længere måle sig med havvind. Og ministeren ser oven i købet også, at den nye lave pris per kilowatt-time for havvind er godt på vej til at kunne konkurrere med konventionel energi.

Endnu lavere priser på vej
Vattenfall har vundet udbuddet om havmølleparken Kriegers Flak med en uhørt lav pris på 37 øre/kWt. Til sammenligning koster det i dag ca. 57 øre/kWt – inklusive tilskud – for landvindmøllestrøm. Med dagens støtteordninger er det faktisk sådan, at havvind vil være billigere end landvind ligeså længe el-prisen ligger mellem ca. 10 og 57 øre/kWt. Og der har den ligget konstant de sidste 15 år. Den meget lave pris på havvind skyldes teknologisk udvikling, og man forventer yderligere prisreduktioner for havvindmøllestrøm i de kommende år. Industrien forudser selv, at havmøller om få år vil kunne nå helt op til 10-12 megawatt i ydelse. Og længere ude i fremtiden vil møllerne blive endnu større og mere effektive ude på havet, hvor størrelsen og støjen ikke generer mennesker. Havmøllerne vil også blive mindre besværlige og dyre at opstille, fordi man er i færd med at udvikle nye former for fundamenter til offshore-møller. Flydemøller helt uden fundament bliver allerede testet ud for Norges kyster. Det kan alt sammen sende prisen på havproducerede kilowatttimer endnu længere ned.

Turbo på den grønne omstilling
I Danmark kommer over 40 pct. af el-produktionen fra vindkraft. Det betyder imidlertid ikke, at over 40 pct. af vores forbrug kommer fra vind eller andre bæredygtige kilder. Faktisk ligger det danske forbrug på 9 pct. grøn energi – hvilket altså vil sige, at vores forbrug stadig er mere end 90 pct. konventionelt. Det er der to grunde til: Den ene grund er, at landvindmøller ofte står stille, når vi har mest brug for strømmen og kører, når vores behov er mindst – fx om natten. Den anden grund er, at vi ikke kan lagre strømmen og udskyde forbruget af den til det tidspunkt på døgnet, hvor vi har mest brug for den. I stedet tvinges vi til at eksportere den til en pris, der er lavere end det vi betaler for at producere den.

Mens vi venter på bedre lagringsteknologi, er havvind det mest effektive og vil løfte den grønne andel af det samlede danske el-forbrug. Havvindmøller står nemlig meget sjældnere stille om dagen, hvor samfundets behov for strøm er størst.

Havvind skaber også arbejdspladser
Havvind skaber de samme typer arbejdspladser og gevinster for danske virksomheder, som landvind og kystnære mølleprojekter. Derfor er der også i lige så høj grad udsigt til arbejdspladser og vækst i et scenarie, hvor man dropper landvind og kystnære møller for i stedet at satse på havvind.

Når det er sagt, skal man huske, at landvindmølleprojekter kun i begrænset omfang har været en motor for lokal beskæftigelse på de steder i landet, hvor vi i dag har opstillet dem. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem antal af beregnede årsværk i et byggeprojekt og så det forventede antal (lokale) arbejdspladser. Ofte er det internationale udbud og dermed også arbejdskraft udefra, der ender med at bygge møllerne.

Slut med støjgener og faldende huspriser
I Danmark er naboerne til vindmøller ofte eller konstant generet af støjen fra de store landvindmøller. Det er et problem, som har været meget omdiskuteret. For almindelige naboer og boligejere har det længe stået klart, at støjgenerne gennemgående har været tolereret politisk i en større sags tjeneste.

Når støjen stiger, falder huspriserne. Ikke så få danskere sidder af den grund i en klemme, hvor de – trods det faktum, at værdien er faldet betragteligt – ikke kan sælge deres boliger. Der er ingen købere til selv meget billige huse med konstante støjgener og 150 m høje, snurrende vindmøller som nærmeste nabo.

Den problematik forsvinder ikke lige foreløbig omkring de eksisterende landvindmøller. Men nu er det blevet muligt at agere anderledes, fordi markedet er vendt. Det betyder, at man uden negative konsekvenser kan stoppe udbygningen af landvind. Det vil endda være en fordel – både økonomisk og i det grønne regnskab, for slet ikke at tale om det etiske aspekt.

Bind støtten til udvikling af lagringsteknologi
Den grønne omstilling kommer længere med havvind, ingen tvivl om det. Men den kommer først i mål, når vi med samme innovationskraft og pionerånd, som en gang skabte vindmølleindustrien, har udviklet teknologi til at lagre den grønne energi, så vi kan bruge hele produktionen inden for landets egne grænser. Kunne vi det i dag, ville over 40 pct. af vores el-forbrug være grønt og ikke de beskedne 9 pct., vi nu må nøjes med.

Derfor ville det også være fornuftigt at se på de betingelser, man i dag knytter til den meget rundhåndede støtte til vindenergi. Støtten er havnet i profit til industrien, ikke til den nødvendige teknologiske udvikling, der kunne sikre bedre udnyttelse af energien. Vi har således alt for længe støttet på en måde, der har givet os grøn stilstand i stedet for grøn omstilling. Nu skal vi bruge den ekspertise, vi har opbygget, til at tage de næste afgørende skridt mod den grønne omstilling. Lagring af energi er et vigtigt et af slagsen, måske det vigtigste.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar