• torsdag , 27 april 2017

Debat: Samba med fakta om vindmøllestøj

Henrik Vinthers nonsens om ”fakta og perspektiver vedrørende vindmøllestøj” i Bornholms Tidende den 4. juni skal ikke stå uimodsagt. Sprogligt rækker han i sin kommentar nærmest tunge ad Julie Gudbergsen, der i bekymring for eventuelt kommende kæmpemøller ved Øster Marie var kommet for skade at skrive, at man ikke kan høre lavfrekvent støj.

Det kan man, ganske som Henrik Vinther skriver. Derimod kan man ikke høre de dybeste lyde, der kaldes infralyd, med mindre de er kraftige, som f.eks. fra et rockorkester. Kæmpemøller udsender så lidt infralyd, at den ikke udgør noget problem. Det er alle enige om.

Til gengæld er der betydelige problemer med lavfrekvent vindmøllestøj. Men det danser Henrik Vinther let og elegant hen over med en henvisning til, at man har skærpet kravene for vindmøller med en lavfrekvent støjgrænse på 20 decibel.

Det er det rene vrøvl, at der er tale om en skærpelse.

Industrien må ganske vist støje 25 decibel om dagen, men ligesom vindmøller højst 20 decibel om natten. Vindmøller kører døgnet rundt. Og det er om natten, at de lavfrekvente brummelyde er mest generende og kan forstyrre naboers nattesøvn. I øvrigt er reglerne for den danske støjgrænse udformet så smart, at den reelt ikke beskytter naboerne.

Der er derfor god grund til, at Julie Gudbergsen er bekymret.

For ”vindmøller støjer, ingen tvivl om det, også i det lavfrekvente område”, som ingeniøren Bo Søndergaard har udtrykt sig i en diskussion online på fagbladet Ingeniøren. Det er en rapport fra ham, Henrik Vinther henviser til i sin kommentar.

I disse uger er jeg ved at lægge sidste hånd på en bog om bl.a. vindmøllestøj efter årelang research og gennemlæsning af diverse rapporter og studier. Og jeg kan med min bedste vilje ikke få det samme ud af rapporten som Henrik Vinther. Det kan den ekspertise, jeg har talt med, heller ikke.

Henrik Vinther henviser til, at rapporten bygger på over 200 konkrete støjmålinger. Men sandheden er, at der ikke har været en støjmåler på besøg hos en eneste af naboerne. Der er kun tale om beregninger.

Rapporten kan derfor ikke – som påstået af Henrik Vinther – tages til indtægt for, at kæmpemøller generelt holder sig under støjgrænsen. Det kan man først vide med sikkerhed, når der er foretaget målinger hos naboer inde i deres huse.

Julie Gudbergsen gjorde i sit læserbrev opmærksom på, at hendes yngste barn på tre år gik i børnehave og ville blive udsat for støj fra møllerne 24 timer i døgnet, dvs. i hjemmet og børnehaven –naturligvis ikke at barnet skal være 24 timer i børnehave, som Henrik Vinther nedladende skrev.

Som en del af min research har jeg gennemgået Henrik Vinthers skriverier gennem de sidste fem år. Julie Gudbergsen er den foreløbig sidste i en lang række, der har fået hans sproghammer i hovedet.

I årevis har praktisk taget ingen har kunnet ytre sig kritisk om vindkraft uden at blive korrekset med samme nonsens af vindmøllebranchens skrivende stik-i-ren-dreng. Han har i snart sagt alle landets aviser, om det så er små lokalblade, systematisk angrebet enhver, der har en anden opfattelse af vindmøller end industrien. Der foretages altså en omhyggelig overvågning af, hvad der skrives, og Henrik Vinther forsøger at kvæle et hvert tilløb til kritisk tænkning med skriverier, som er ren og skær propaganda

Sin vane tro vil Henrik Vinther sikkert svare mig. Det er han i sin gode ret til, men jeg agter ikke at gå i dialog med en skribent, der danser brasiliansk samba med fakta og perspektiver for vindmøllestøj. Jeg har sagt, hvad der skal siges lige nu. Resten vil kunne læses i bogform, hvor man kan gå anderledes i dybden med problemerne, end der er mulighed for i et debatindlæg.

Peter Skeel Hjorth
Journalist og forfatter.
Modaröd 1011 B, SE 284 91 Perstorp, Skåne

Bragt i Bornholms Tidende i juni 2016

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar