• torsdag , 27 april 2017

Debat: Mastodonterne i Skarpeskade

Kolossale vindmøller påtænkes behændigt placeret ”langt fra alfarvej”, hvor ”kun de få” vil få deres liv forandret for altid – udefra. Det er en arrogant tankegang, at herude er vi så få; vi kan nok kvæles. De få; det er dig og mig.

Jeg er kommet en del i Thy, hvor de store Goliath-møller har ødelagt den store ro i netop det område for altid og også jaget rigtigt mange turister andre steder hen. Der er heldigvis stort i Jylland.

Man er naiv, hvis man tror, turisterne kun færdes i de områder, hvor de sover og lægger penge. Moderne mennesker søger også ud, hvor de kan finde det særprægede, den store natur, den store ro.

Det er Bornholms inderste væsen. Med kæmpevindmøllerne vil der blive pillet ved Bornholm. For altid.

”De få” – fornemmer man – kan også læses som ”fæ” – eller blot de små og særegne – kunstnere og småkårsfolk, der har været dumme nok til at bosætte sig så langt borte i roen og stilheden, at det end ikke kan købes for penge. Men det kan det så alligevel! Det er forstemmende at læse Anina Kofoeds indlæg til forsvar for mastodonterne i Skarpeskade.

”Kræmmerhuset” får mere end en pæn erstatning for at lade Goliath-møllerne opføre netop her – en stor gård med en endnu større og meget pasningskrævende have er ellers nær ved usælgelig – har vi lært af mæglerne på tv. Anina Kofoed er nu ”reddet” og fremfører endog argumenter, leveret behændigt af ”forretningen windpower”. Hun er endog så tændt på ideen om møller på land, at hun ”er villig til at fraflytte”. Hvor rørende!

Det vil sige: fraflytte sin bolig om natten og kun have den som erhversejendom. For Anina Kofoed personligt er det ren win-win.

Der er bare det ved det, at det er herude, vi andre helst vil blive, også om natten, om det så er Skarpeskade, Sæderegaard eller Buskebro. Anina Kofoed vil så nødig ”skade alle os andre”! Kom igen! VI vil ikke jages bort om natten. Eller dagen. Vi vil ikke jages bort, end ikke for erstatnings-mammon.

Jeg har haft min ejendom i 35 år og fundet ro til det, jeg ønsker mig i livet og af livet. Det er også mit ”erhverv”. Mange andre ”øde” steder ude i verden er der alligevel lys om natten, mange vagthunde, der gør uafbrudt, hanegal i uendelighed, motorbåde, minedrift, fly – men ude på Bornholm, oppe i landet, der findes – ikke langt fra alfarvej – den store stilhed.

Den stilhed, der er en af Bornholms særlige egenskaber. Det er også den, mange turister finder enestående, og som de kommer igen og igen for at opleve. Det er ikke alle turister, der kun søger grill og jazz på havnen og wild-west dage i byerne, ikke engang kunst og kultur. Mange kommer for naturens skyld. Det bedste er, at de kan få det hele, for Bornholm er så lille en ø.

Den er en alt for lille David til Goliaths møller, de møller, som slet ikke engang længere regnes for den mest energirigtige energi ude i verden. Der er langt mere miljø i solenergi og havvindmøller. Hvis havvindmøller er for dyre, må vi tænke om igen. Så må vi finde på noget andet. Mastodonterne på Bornholm er en ommer.

Der er også alt for stor forurening forbundet med deres produktion og opsætning. Det har vi da rigeligt fattet på det seneste. Her har der også været rigtigt mange ”eksperter” undervejs, der har talt mod bedrevidende. Turister lader sig ikke narre. Vindmøller kan man finde mange andre steder i verden; dem behøver man ikke købe en meget dyr færgebillet for at komme over at opleve – eller tolerere.

Lad os ikke i naiv iver efter at blive en ”bright green island” ødelægge vores strålende grønne ø undervejs. Den hedder Bornholm. Her er så dejligt.

Ulla Høst, Karlsgårdsvej 15, Skarpeskade
Bragt i Bornholms Tidende den 14. juni 2016

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar