• mandag , 23 oktober 2017

Pennefører på afveje

”Vindmøller støjer, ingen tvivl om det, også i det lavfrekvente område”. Det kan ikke siges tydeligere. Og så er det skrevet af seniorkonsulent Bo Søndergaard fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij i en online-debat på fagbladet Ingeniøren efter en journalistisk omtale af en rapport, han havde udarbejdet om lavfrekvent støj fra store vindmøller. Bo Søndergaard havde skiftet stilling fra lydfirmaet Delta til Grontmij og fået adgang til flere støjmålinger, end han hidtil havde haft. Disse gjorde det muligt for ham at foretage nye beregninger og lave en ny rapport, hvis indhold han præsenterede på en international konference om vindmøllestøj i Denver, Colorado i USA. Tidsforbruget til udarbejdelse af rapporten betalte vindmølleindustrien, og der er således tale om en oplagt interessekonflikt.

Vindmølleindustrien var hurtig til at melde ud, at et ”grundigt studie” af over 200 vindmøller aflivede ”myten om mere lavfrekvent støj fra store vindmøller”.
Fagbladet Ingeniøren fik det til, at rapporten frikendte vindmøller. Den artikel udløste en heftig diskussion online, og Bo Søndergaard måtte indrømme, at vindmøller støjer, også i det lavfrekvente område.

I december 2012 sendte han en version til det internationale tidsskrift ”Aeroacoustics”. Den blev peer reviewed, dvs. genstand for uvildig kontrol, accepteret to år senere og 2015 publiceret i en kort version under, hvad tidsskriftet kalder ”Brief communications”. Den version har vindmølleindustriens pennefører Henrik Vinther flittigt henvist til i en endeløs strøm af debatindlæg, kommentarer og læserbreve. Der er bare det problem, at artiklen ikke indeholder det, Henrik Vinther berømmer den for – at danske vindmølle-projekter holder sig pænt under støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 decibel. Det er ikke omtalt med et eneste ord. Og så hjælper det ikke, at den er nok så meget peer reviewed.

Det er ikke første gang, at Henrik Vinther er på afveje. For et par år siden misbrugte han en svensk rapport. Han skrev, at en helt opdateret forskningsoversigt, der ”hviler på en gennemgang af al den eksisterende internationale forskningslitteratur”, afviser helbredsrelaterede følgevirkninger af vindmøllestøj. På grund af manglende kildekritik misfortolkede han den svenske rapport, der heller ikke i sig selv var for solid i sine konklusioner og desuden ikke indeholdt en fuldt opdateret forskningsoversigt. Vinthers måde at bruge den på var tæt på videnskabelig uredelighed.
Vindmøller støjer. Og store vindmøller støjer mere end små. Derfor må naboerne naturligvis beskyttes, både imod for meget af den almindelige støj og for meget af den dybe støj, som er særlig generende. Der er slet ikke noget problem, mener Henrik Vinther med henvisning til Bo Søndergaards arbejde. Reglerne i vindmøllebekendtgørelsen beskytter naboerne godt nok. Det modsatte mener tidligere overlæge Peter Prinds. Når Prinds begrunder, hvorfor han ønsker at få ændret bekendtgørelsen, svarer Henrik Vinther prompte, og ganske som han for vane. Det er ”et sammensurium af udokumenterede eller direkte forkerte påstande”.

Når noget ikke passer i Henrik Vinthers kram, er der altid tale om udokumenterede eller forkerte påstande. Det er de samme ord og vendinger, han igen og igen slår kritikere i hovedet med. Henrik Vinther vil gerne have læserne af landets aviser til at tro, at han er en sagkyndig med stor ”viden om vind”. Men han er ikke videnskabsmand og har ikke anden baggrund for at bedømme forskning om vindmøller end de meninger, han får fra vindmølleindustrien, som betaler hans løn. Det eneste, han har dokumenteret, er betimeligheden af sit eget spørgsmål, om han ”er en snydepels”.

Det har han til gengæld gjort overbevisende.

I modsætning til Henrik Vinther havde Bo Søndergaard moral nok til at indrømme, at vindmøller støjer, også i det lavfrekvente område. Hvordan det påvirker naboer er en helt anden sag. Det siger hans undersøgelse ikke noget om. Det kræver forskning af en ganske anden kaliber at afgøre, om vindmøller kan frikendes for at genere omgivelserne så meget, at det forringer naboers livskvalitet eller gør dem syge på langt sigt. Og den skal være fri for interessekonflikter og uafhængig af vindmøllebranchen for at være troværdig.

Af Peter Skeel Hjorth, journalist, tidl. chefredaktør for Sygeplejersken,
Haraldsgade 44 1 t.h., 2100 København Ø

Bragt i Nordjyske Stiftstidende den 7. december 2015

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar