• fredag , 29 marts 2024

LNtK: Møllerne slippes løs lovligt

01-LNtK-259x186Hylleberg, direktør i interesseorganisationen Vindmølleindustrien, anklager her i spalterne  den 22.10. Lars Klottrup for forkerte påstande.  Der er ikke noget forkert i Klottrups indlæg. Desværre.  Fakta er nemlig følgende:

I Danmark er der fastsat støjgrænser ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og kun ved disse hastigheder.

– Dagens vindmøller styres elektronisk og kan programmeres til at køre støjdæmpet ved bestemte vindhastigheder (6 og 8 m/s), og til at køre normalt ved alle andre hastigheder (og derved optimere møllernes produktion og indtjening).

– Ingen vindmølleejer behøver at tilbageholde driftsdata for kommunerne når de gør dette, for det er jo desværre fuldt lovligt.  Mølleejerne er da heller ikke blege for at indrømme for kommunerne, at de ”slipper møllerne løs” ved alle andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s.

– Det er almindeligt, at en kommunes tilladelse til at opføre en vindmøllepark kræver, at en eller flere vindmøller kører i støjdæmpet modus.  Ved normal drift ville disse møller nemlig ikke kunne overholde støjgrænserne.  Dette krav om støjdæmpning gælder dog kun ved 6 og 8 m/s (hvilket ikke alle kommuner har været opmærksomme på før det var for sent).

– Hvis en mølle udsender hyletoner, kan dette også kun kræves repareret, hvis tonerne høres ved præcis 6 og 8 m/s.

Det er helt utroligt, at vindindustrien er lykkes med at lobbye en så manipuleret lovgivning (en de-facto ”ikke-lovgivning”) igennem hos Miljøstyrelsen.

Men vindindustrien fik sin vilje, og naboerne lider under dette. Vi har bedt folketinget og Miljøministeren om en lovgivning, som man kan have tillid til, og som selvfølgelig skal gælde ved alle vindhastigheder.  Hvis det er sådan, at kæmpevindmøllerne kun kan finde placeringer på land ved hjælp af en de-facto ”ikke-lovgivning”, er dette et klart signal om, at møllerne ikke skal placeres på land, tæt på naboer, og så må vi tage konsekvensen af dette.

Af Tone Brix-Hansen, Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Engvej 6, 4780 Stege

Bragt i Sjællandske den 24/10 2015

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. Søren Frydendahl Krab
    29. juli 2016 at 09:03 Svar

    Ja, og desværre er det sådan, at vindhastigheden varierer sekund for sekund, så det med 6 og 8 meter pr. sekund, har ikke noget på sig. Og så det næste..I hvilken højde drejer det sig om..Menneskehøjde, Hushøjde, 50 – 100 – 150 meters højde…Den regel er lige med nul værd. Støjmålingen skal være i alle vindhastigheder.

  2. Søren Frydendahl Krab
    29. juli 2016 at 10:20 Svar

    Men den forfærdelige lavfrekventstøj, kan man ikke isolere sig fra. Og den fremkommer, når vindhastigheden er endnu lavere, hvor faktisk kører omkring tomgangs hastigheden. Dette er nok den forfærdeligste af støjtyperne, at skulle leve med….At den så er farlig er en anden alvorlig ting. Denne støjtype fremkommer som oftest, aften og nattimerne, hvor behovet for ro er størst.

Skriv en kommentar