• mandag , 23 oktober 2017

Lammefjorden: Store nabogener, en virksomhedsejer som umuligt kan leve op til sit arbejdsgiveransvar, og en kommunes manglende lovmæssige grundlag for at udøve kontrol

Hagesholm vindmøllepark ved Lammefjorden i Holbæk Kommune er et af de projekter, som for alvor har udstillet støjbekendtgørelsens begrænsninger eller ensidige hensyntagen til vindmølleopstillers interesser. Gennem et rigt udvalg af dokumentation står det også klart, at kommunen som kontrolmyndighed står meget svagt når der opstår et behov for faktisk at kontrollere møllerne.

Både Boye Jensen og hans kone og flere andre naboer oplever gener fra vindmølleparken. Boye er talsmand for nabogruppen ved Lammefjorden og er således den som har været og er mest fremme i medierne. Boye har også drevet Lammefjordens Stauder tæt på møllerne. Der findes ingen lovregulering mht. afstands- eller støjkrav for virksomheder i vindmøllelovgivningen, så staudegartneriet ligger kun indtil ca. 400 m fra den nærmeste mølle, og flere af medarbejderne har rapporteret om store gener såsom hovedpine, koncentrationsbesvær og menstruationsforstyrrelser.

Læs mere om naboernes oplevelser og støjbekendtgørelsens begrænsninger i forhold til naboerne og kommunen som kontrolmyndighed

Læs mere om virksomhedens dilemma når lovgivningen vedr. vindmøller ikke anerkender at der kan opstå gener

Naboernes oplevelser og støjbekendtgørelsens begrænsninger i forhold til naboerne og kommunen som kontrolmyndighed

Mange naboer til Hagesholm vindmøllepark oplever gener. Flere nævner sitren i kroppen, søvnproblemer og trykken for brystet. Otte af naboerne er fraflyttet deres huse, andre tager i sommerhus eller på ferie for at sove ud. Andre igen kan ikke længere opholde sig i haven pga. støj fra møllerne. Et barn har været indlagt og undersøgt for mulig epilepsi. Der kan dog ikke findes en medicinsk årsag til de fysiske symptomer som barnet og forældrene oplever. I dette referat af et møde mellem kommunen og naboerne kan du bl.a. læse om elleve naboers oplevelser (som repræsentere 40 personer) ved at være naboer til vindmølleparken: Læs referat her

Her er links til to artikler om en af nabofamiliernes oplevelser:

På et tidspunkt klagede naboerne til kommunen over støj og hyletoner fra møllerne ved høje vindhastigheder. I et brev til Vattenfall AB, som ejer møllerne, skriver Holbæk Kommune følgende:

”I støjanmeldelsen er beregningerne foretaget med vindmøllerne indstillet i -1 og -5 dB-settings. Holbæk Kommunes accept af støjanmeldelsen og meddelelsen af byggetilladelsen er således baseret på, at møllerne kører i støjreduceret drift.

Kent Nørskov, Siemens Wind Power, har i december 2011 pr telefon oplyst til Anders Lauritsen, Teknik og Miljø, at det normale program som nedregulerer møllerne ved høje vind­hastigheder (WPS systemet), er indstillet til at lade møllerne “slippe fri” ved 13 m/s, så de derved kører fuld effekt, med den begrundelse, at baggrundsstøjen overstiger vindmøllestøjen ved høje vindhastigheder.

Det er Holbæk Kommunes vurdering, at det vil være i strid med kravene bekendtgørelsen nr. 1517 af 14/12 2006 om støj fra vindmøller, at annullere den støjreducerede drift ved visse vindforhold. Hvis den støjreducerede drift annulleres på en vindmøller, er det at betragte som en ændring af møllen i forhold til det anmeldte, og der skal derfor i hht. bekendtgørelsens § 5 stk. 1, indgives ny anmeldelse herom til kommunen.

I forhold til generne hos nærmeste naboer til vindmøllerne, har Holbæk Kommune modtaget flere klager over kraftige støjgener – der klages især over støjgener i forbindelse med høje vindhastigheder. Holbæk Kommunes har ved flere tilsyn i stærk vind selv konstateret, at vindmøllestøjen ikke overdøves nævneværdigt af baggrundsstøj, og vurderer at den pulserende lyd fra møllevingerne virker langt mere generende, når møllen kører hurtigt.”
Hele brevet kan læses her: støjdæmpning og 13 m s vind

Støjbekendtgørelsen gælder kun ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Kommunen kunne altså ikke gribe ind. Den valgte dog at bede om et møde med Miljøstyrelsen for at få præciseret hvad kommunen må og ikke må gøre i forhold til at kontrollere møllerne. Her er referat af mødet
Af referatet fremgår, at støjen kun reguleres ved 6 og 8 m/s. Ved hyletoner ved andre vindhastigheder, kan opstiller kun anmodes om, at afhjælpe problemet.

Af referatet fremgår også, at selv om en vindmølle er forudsat støjdæmpet, så gælder dette krav også kun ved 6 og 8 m/s. Årsagen til at en vindmølle forudsættes støjdæmpet er, at den ellers ikke vil kunne overholde de beregnede støjgrænser og ej heller vil kunne få tilladelse til, at blive stillet op. Med dagens moderne, elektronisk styrede møller, er det en smal sag at programmere møllerne til at køre i et modus ved en vindhastighed og i et andet modus ved andre vindhastigheder. De fleste – også beslutningstagere – tror nok, at en mølle som er forudsat støjdæmpet, altid skal køre i støjdæmpet modus, men dette er altså ikke tilfældet!

Her er link til det brev som Holbæk Kommune sendte til vindmølleopstiller – Vattenfall AB – hvor de anmoder Vattenfall om at deltage i et tilsynsbesøg ved vindhastigheder på 12-13 m/s. Kommunen præciserer samtidig, at de ikke har lovhjemmel til at kræve dette.
Dokumentation: Holbæk kommunes anmodning om tilsynsbesøg.

Virksomhedens dilemma når lovgivningen vedr. vindmøller ikke anerkender at der kan opstå gener

Flere af de ansatte ved Lammefjordens Stauder har rapporteret om gener fra det de mener må være at arbejde så tæt på vindmøllerne. Sæsonarbejdere har været indlogeret ved planteskolen, og har rapporteret om søvnproblemer, uro, koncentrationsbesvær, trykken for brystet og menstruationsforstyrrelser. Generne melder sig efter 2-3 uger på stedet, og forsvinder igen 4-6 uger efter, at de forlader planteskolen igen. Planteskolens øvrige medarbejdere har også rapporteret om menstruationsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, uro og træthed i hovedet, især de dage hvor møllerne larmer allermest.

Som arbejdsgiver har Boye et ansvar for at medarbejdernes helbred ikke lider skade på arbejdspladsen. Boye tog derfor kontakt til arbejdsmedicinsk afdeling ved Køge Sygehus, som henviste ham videre til embedslægen.

Boye kontaktede så embedslægen, som dog ikke fandt anledning til at gå ind i sagen. Embedslægen beskæftiger sig ikke med ”ansatte” og henviste videre til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet oplyste Boye indledningsvist, at hvis der på et tidspunkt kom en sag med en af hans ansatte, så var det ham, som arbejdsgiver, der var ansvarlig for at sikre arbejdsmiljøet på virksomheden, uanset hvor en eventuel skadelig påvirkning kom fra. Dette betød, at hvis Arbejdstilsynet fandt anledning til at afgive påbud, så ville det blive rettet imod virksomheden Lammefjordens Stauder,

Efter besøg på Lammefjordens Stauder kunne Arbejdstilsynet konstatere, at der ikke var forhold ved virksomheden, der kunne være årsag til medarbejdernes oplevede gener. Derudover skrev Arbejdstilsynets øverste chef følgende i hans svar til Boye:

”Den situation du beskriver, synes vanskelig at løse. Beklageligvis kan Arbejdstilsynet ikke gå ind i sagen i forhold til støj fra vindmøllerne. Dette skyldes, at Arbejdstilsynet ikke kan gribe ind over for tredjemand, som påfører en virksomhed mulige skadelige påvirkninger udefra.”

Arbejdstilsynet henviste i øvrigt til, at det er kommune som har muligheden og ansvaret for, at gribe ind ved lokale støjgener fra virksomhedens omgivelser. Arbejdstilsynets svar kan læses her: Arbejdstilsynets svar modt 030713.

Boye kontaktede så kommunen for at høre hvordan de forholdt sig til situationen. Kommunen kunne blot konstatere, at de heller ikke har nogen indflydelse over møllerne, så længe vindmøllebekendtgørelsen kun gælder for boliger og ikke for erhvervsvirksomheder.

Boye valgte til sidst at tage direkte kontakt til sundhedsminister Astrid Krag vedr. sagen. Sundhedsministeren skrev bl.a. følgende i sit svar til Boye:

”Hvis vindmøllerne overholder de grænseværdier og respektafstande, der er fastsat i Miljøministeriets vindmøllebekendtgørelse, så vurderer Arbejdstilsynet imidlertid, at det ikke udgør nogen risiko i forhold til arbejdsmiljøet.”

Ministeren henviste også til, at der ikke foreligger undersøgelser, der påviser nogen sammenhæng mellem gener som fx menstruationsforstyrrelser og vindmøllestøj. Hele ministerens svar kan læses her: Svar_vindmøller og medarbejderes helbred (DOK1322381)

Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V) har stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren om hvilke initiativer ministeren vil tage for sikre klarhed over virksomheders retsstilling med hensyn til ansvaret for sundhedsskadelige påvirkninger af deres medarbejdere som følge af støj fra vindmøller, som ligger i nærheden af virksomheden. Beskæftigelsesministerens svar havde samme ordlyd som sundhedsministerens, og kan læses i sin helhed her: Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål S 93 [DOK1325747] (3)

Så længe der ikke anerkendes, at store vindmøller kan medføre gener, og der ikke findes nogen lovhjemmel med afstandskrav eller støjgrænser vedr. erhvervsejendomme/virksomheder, kan ingen, ej heller kommunen, gribe ind overfor kilden til generne – nemlig vindmøllerne. Dette stillede Boye og hans virksomhed i et uløseligt dilemma.

Flere af de ansatte ved Lammefjordens Stauder valgte i slutningen af maj måned 2014 at opsige deres ansættelsesforhold, efter at minkavler Kaj Bank Olsen Vildbjerg gik offentlig ud med historien om misdannede og aborterede minkhvalpe fra en hidtil uset stor andel tæver. Alle kvindelige medarbejdere ved planteskolen oplevede menstruationsforstyrrelser, og 5 kernemedarbejdere valgte at sige at nu ønskede de ikke længere at udsætte sig for denne risiko.

Virksomheden lukkede kort tid efter da banken meddelte at Boyes 2 ejendomme var værdiløse pga. kæmpevindmøllerne og de dermed ikke mente at have dækning for deres engagement med Boye.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar