• søndag , 30 april 2017

Samfundsøkonomi

Samfundets økonomi

Det er egentlig ikke Landsforeningens formål at blande sig i debatten om vindkraftens påvirkning af samfundets økonomi. Men da vi hele tiden bliver mødt med argumenter om, at det er økonomisk fornuftigt at omlægge til vindkraft, at landvindmøller er den billigste måde vi kan producere el på, og at vindmøllenaboerne er usolidariske og klimauvenlige, når de ikke bare accepterer at lide store personlige tab i det man kalder klimaets bedste interesse, både økonomiske såvel som tabt livskvalitet, så tillader vi os alligevel at sætte vindmølledebatten i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Det er ren logik, at vi skal forurene mindst muligt; og vi er nok alle villige til at betale til et godt formål.

Men er vi villige til at betale over 100 mia. kr. – PER ÅR, som er hvad CEPOS har beregnet at den grønne omstilling koster os? Kunne de mange penge bruges mere klogt i den grønne omstilling end til vindmøllesubsidier til godsejere og andre investorer? Og hvordan kan klima- og energiministeren og vindindustriens repræsentanter så alligevel udtale, at omstillingen er næsten gratis?

I det følgende går vi politikerne og vindindustriens påstande efter, og vi giver også påstanden om, at landvind giver den billigste form for energi, et servicetjek.

Det koster 100 mia. kr. per år at blive fossilfri!

Energiministeren har udtalt, at det kun koster 10 mia. kr. ekstra per år for Danmark at være fossilfrit. Han baserer dette på en analyse foretaget af Energistyrelsen. Analysen konkluderer, at et scenario, hvor man satser på massiv udbygning med vindkraft, vil koste kr. 140 mia. per år, mens et scenarium, hvor man satser på fossile brændsler, vil koste kr. 130 mia. per år. Dvs. en forskel på ”kun” 10 mia. kr. Hele analysen kan læses her .

I selve analysen lægges der ikke skjul på, at resultatet er behæftet med store usikkerheder. Men dette undlader energiministeren helt at nævne, når han skråsikkert udtaler sig i favør af vindscenariet. Bl.a. kan man læse følgende i analyse-rapporten:

Scenarierne og særligt de skønnede omkostningsniveauer er behæftet med en lang række usikkerheder. I dag kræves meget betydelige tilskud, hvis VE i større omfang skal erstatte fossil energi. I scenarierne forudsættes imidlertid, at prisen på VE falder markant i forhold til fossil teknologi. For visse VE-teknologier forudsættes prisfaldet at være så stort, så de i sig selv – dvs. selv uden støtte – er konkurrencedygtige.

Hvis et sådan forløb realiseres, så vil omstillingen være relativt billig, kræve færre (eller, såfremt den relative forbedring af VE teknologi bliver endnu mere markant end forudsat, slet ingen) tilskud og afgiftsbegunstigelser og i hvert fald på nogle områder, ske af sig selv.

Hvis omvendt VE ikke bliver markant mere konkurrencedygtig i forhold til fossiler, så forudsætter omstillingen betydelige tilskud og afgiftsbegunstigelser og bliver (potentielt langt) dyrere samfundsøkonomisk.”

I analysen medtages altså ikke offentlige tilskud til vindkraft. Analysen og energiministerens konklusion forudsætter, at prisen for vind falder markant pga. teknologiske fremskridt, og at dette overflødiggør offentlige tilskud. Meget selvmodsigende indrømmes dog, at det i dag vil kræve ”meget betydelige tilskud, hvis vedvarende energi i større omfang skal erstatte fossil energi”. Samtidig forudsætter analysen og ministerens konklusion, at fossil energi bliver dyrere. Begge disse forudsætninger synes tvivlsomme. Og indtil videre er fx olieprisen faktisk faldet.

Der indregnes heller ikke såkaldte følgeomkostninger for samfundet af en højere pris for energi i vindscenariet. Følgeomkostninger er bl.a. arbejdspladser som går tabt eller flytter ud af landet. Vores Vismænd har fx beregnet, at man mister op til to arbejdspladser i andre sektorer for hver arbejdsplads som skabes i den grønne sektor. Dette sker fordi den grønne sektor er tilskudskrævende, og alle danskere skal betale høje afgifter på el for at støtte den grønne sektor. Konsekvensen er, at vi alle sammen ender med at få færre penge til andet forbrug, således at producenter af andre varer får solgt færre af deres produkter, tjener mindre og ansætter færre.

Følgeomkostningerne for samfundet ved at vælge en fossilfri løsning er væsentlige og kan retfærdigvis ikke ignoreres, når man sammenligner omkostningerne ved de to scenarier.

FNs klimapanel har faktisk vurderet de totale omkostninger ved en total omstilling til et fossilfrit samfund til 3,4 – 6,6 % af landets BNP.

Tager man højde for alt dette, vil vindscenariet koste samfundet kr. 210 -290 mrd. per år, eller ca. 100 mrd kr. mere end det fossile scenario PER ÅR!

CEPOS når til samme resultat

Denne merpris er helt i tråd med CEPOS’ analysenotat ”Hvad vil det koste at blive fossilfri?” fra februar 2015. Notatet kan læses her . Dets opsummering lyder bl.a.:

Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050. Målsætningen er besluttet, uden at der foreløbig er foretaget en officiel samfundsøkonomisk analyse af omkostningerne. Der er således heller ikke foretaget en eksplicit politisk prioritering.

Beregningerne i dette notat tyder på, at de samfundsøkonomiske omkostninger kan blive særdeles omfattende. Der er således en risiko for et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 100 mia. kr. om året, selv ved de mest effektive midler til at nå målet. Allerede i dag beløber de samfundsøkonomiske omkostninger ved energipolitikken sig til 27 mia.kr., heraf 7½ mia. kr. eller 30 pct. som følge af unødvendig ineffektivitet. I beregningerne indgår endda ikke, at olieprisen nu tegner sig til at blive væsentligt lavere end for et år siden.

Omkostningerne kan blive lavere, hvis den teknologiske udvikling gør vedvarende energi væsentligt mere konkurrencedygtig i forhold til fossil energi. Der er imidlertid også muligt, at fremskridt ved fossil energiproduktion og -teknologi – eksemplificeret ved skifergas – vil gøre omstillingen dyrere. De analyser, der er foretaget af fossilfrihed i Danmark (Klimakommissionen 2010 og Energistyrelsen 2014) forudsætter reelt, at omstilling er stort set gratis. Det kræver markante og historisk usete teknologispring for grøn energi.

Afhængigheden af teknologiske fremskridt for vedvarende energi betyder også, at det vil være dyrt at forcere omstillingen, før teknologien er moden. Det er dyrt for Danmark at gå foran, og der er ikke holdepunkter for særlige ”first mover”-gevinster for den samlede økonomi, ligesom det ikke har effekt på klimaet.”

Giver landvind den billigste form for energi?

Dette påstår såvel vores klima- og energiminister som vindindustriens aktører. Det gør de på baggrund af en anden ”analyse”, som Energistyrelsen lavede i sommeren 2014, der påstod, at el produceret af landvindmøller kun koster omkring det halve af el produceret på traditionelle kraftværker. Hele analysen kan læses her .

Analysen forudsætter, at der ikke findes eksisterende kraftværker, og at disse må bygges helt fra nyt, hvilket indebærer store kapitalomkostninger. Man forudsatte også en kunstigt høj CO2-afgift. Man tog som udgangspunkt, at vindmøller ikke er tilskudskrævende, og man så bort fra de meget store integrationsomkostninger, som er forbundet med vindkraft. Alle disse forudsætninger er dybt urealistiske.

Kritikken af ”analysen” blev da også så stor, at Energistyrelsen blev nødt til at revidere den i december 2014. Med en mere realistisk CO2-afgift og et tillæg af nogle integrationsomkostninger for vindkraft, nåede man frem til, at el fra landmøller kun var 1 øre billigere per Kwh end el fra kraftværker. Men altså stadig under forudsætning af, at der ikke findes eksisterende kraftværker og at vindkraft ikke er tilskudskrævende. Ingen af delene er realistisk.

Erkender man, at der faktisk eksisterer kraftværker i dag, og at vindkraft stadig kræver store tilskud for at blive produceret – så bliver landvind næsten tre gange så dyrt for forbrugeren som el fra traditionelle kraftværker. Dette er illustreret i nedenstående fire diagrammer.

Hjemmesiden-Samfundsøkonomi2

Tallene i diagrammene tager udgangspunkt i EA Energianalyses rapport ”Vindintegration i Danmark”.

Skaber den grønne omstilling arbejdspladser?

Dette er et andet argument, som tit bliver brugt for at retfærdiggøre udbygningen med vindkraft – at det skaber eksport og arbejdspladser i Danmark. Dette er en sandhed med store modifikationer. Isoleret set skabes der arbejdspladser og eksport i den grønne sektor. Men som tidligere nævnt, har vores vismænd beregnet, at vi mister op til to arbejdspladser i andre sektorer for hver arbejdsplads som skabes i den grønne sektor. Dette sker fordi den grønne sektor er tilskudskrævende, og alle danskere skal betale høje afgifter på el for at støtte den grønne sektor. Konsekvensen er, at vi alle sammen ender med at få færre penge til andet forbrug, således at producenter af andre varer får solgt færre af deres produkter, tjener mindre og ansætter færre. For vores samfund som helhed er det altså ikke værdiskabende at satse på grøn energi. Tvært imod.

Men så har den grønne omstilling vel i det mindste en positiv effekt på klimaet….eller?

Danmark er en del af CO2-kvote systemet i EU. Når vi over-opfylder vores forpligtelser til at reducere vores CO2-udslip, betyder dette blot, at andre lande kan udlede mere CO2. Netto-effekten af den danske udbygning med vindkraft er altså nul i forhold til CO2-udledning og klimaet. Dette har energiministeren selv indrømmet. CO2-kvote systemet omfatter el-produktion, men ikke fx transport og landbrug, som faktisk udleder mere CO2 end vores el-produktion. Hvis den danske målsætning virkelig var at nedbringe udledningen af CO2, kunne dette gøres ved i større grad at fokusere på fx transport- eller landbrugssektoren, som ikke er omfattet af CO2-kvotesystemet. Men dette har, forunderlig nok, ikke den store, politiske interesse.

Et andet ofte brugt argument for den voldsomme udbygning med vindkraft her hjemme er, at Danmark skal vise vej og gå foran med et godt eksempel. Udbygning med vindkraft ER enormt dyrt for samfundet og stadig tilskudskrævende. De færreste lande vil have betalingsvilje, for ikke at sige betalingsEVNE, til at følge det danske eksempel. Når vi i Danmark satser så mange tilskudskroner på udbygning med vindkraft, og dertil giver 96% af forskningsmidlerne til VE til netop vindkraft, risikerer vi at forpasse muligheden for at finde den løsning som er opnåelig for alle og som således faktisk KAN redde vores klima.

Naboerne til dagens store vindmøller har førstehånds kendskab til konsekvenserne af den omfattende udbygning med vindkraft, som sker i dag. Er det klimauvenligt og usolidarisk at påpege, at vindkraften i virkeligheden har nogle enormt store økonomiske, menneskelige og landskabelige omkostninger? Det er det naturligvis ikke. Især ikke set i lyset af, at vi danskere påfører os selv disse enorme omkostninger, helt uden at det har nogen reel effekt på klimaet? Det er tvært imod meget svært at forstå, HVORFOR vi skal finde os i at bære disse omkostninger?

For vel er vi villige til at betale til et godt formål – såsom mindre forurening – men er vi villige til at betale SÅ meget – 100 mia. kr. ekstra PER ÅR – til noget som slet ikke opfylder dets formål?

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar