• mandag , 18 december 2017

Idealisten, der blev egoist?

Engang demonstrerede jeg imod atomkraft. I dag demonstrerer jeg mod kæmpevindmøller. Er jeg, som Jørgen Steen Nielsen antyder i sin reportage om vindmøller, nu blevet en bagstræberisk egoist? Det mener jeg ikke.

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Greta Gallandy-Jakobsen
    23. februar 2013 at 07:09 Svar

    Dette indlæg findes på megamøller.dk

    Jørn Steen Nielsens artikel “Ikke i min baghave” fortjener en reaktion fra mange Stevnsboere, der har lyttet til hans foredrag ved borgermødet i Boestofte. Jeg selv fik det indtryk, at foredragsholderen var meget trist og skuffet over tidens gang. Han savnede de gode gamle dage, hvor Stevnsboere marcherede til Christiansborg for at protestere imod atomkraft. Han kunne slet ikke se, at tiderne har ændret sig og at der er opstået nogle helt nye konstellationer. Atomkraft – vindkraft, det er ikke Danmarks aktuelle problemstilling, men Tysklands. Og det giver problemer nok der. Jørn Steen Nielsen kunne slet ikke få øje på Stevns’ befolknings kæmpe indsats og det smukke sammenhold i lokalsamfundet. At svømme mod strømmen er hårdere end at ride på bølgen. Borgerne har gjort en stor indsats. At der findes andre velbegrundede argumenter end dem, som Dagbladet Information kan rumme, er nok umuligt at acceptere for de mennesker, der holder fast ved deres overbevisning. For at få læst andre synspunkter, kan man finde lederen fra “Børsen”. Den udkom den 19.2.13 og kan læses på nettet. Titlen hedder: “Energi-ideologisk sammenbrud”.

Skriv en kommentar