• fredag , 28 april 2017

Vindmøllestøj og menneskerettigheder

Læserbrev af Peter Prinds, bragt i Jyske Vestkysten, januar 2013:

Spørgsmålet om vindmøllestøj og sundhedsproblemer er blevet gjort meget kompliceret, hvilket også fremgår af de læserbreve, der med mellemrum dukker op i denne avis.

Vindmøller støjer. Al støj af tilstrækkelig styrke, i tilstrækkelig lang tid, giver sygdom. Det ved alle.

Dette er årsagen til at man har lavet en vindmøllebekendtgørelse, nemlig for at beskytte naboer til kæmpevindmøllerne, der i dag har nået en størrelse, man ikke har erfaringer med på land.

Problemet med den eksisterende vindmøllebekendtgørelse er, at den mod alles forventning ikke fungerer. Møllerne kan i princippet larme frit.
Vindmøllebekendtgørelse er udarbejdet af miljøstyrelsen, som på deres hjemmeside skriver: I Miljøstyrelsen arbejder vi løbende på at gøre hverdagen lettere for danske virksomheder.

Miljøstyrelsen har ingen læger ansat. Derfor er det ulogisk at kommunerne, i bekymring for borgernes sundhed, vender sig til Miljøstyrelsen for at forhøre sig om sundhedsrisici ved vindmøllestøj.

Almindelige borger med spørgsmål vedrørende sundhed ville naturligvis henvende sig til Sundhedsstyrelsen. Her har man ansat læger der beskæftiger sig med sundhed. Og spørger man cheflægen ved Sundhedsstyrelsen, Hilde Balling, Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed, udtaler hun: Stress udløst af trafikstøj og mulige søvnforstyrrelser menes at kunne give hjerte-kar-lidelser. Om det også gælder ved langvarig udsættelse for vindmøllestøj er ikke undersøgt, oplyser hun, og ”det kan derfor ikke helt udelukkes på nuværende tidspunkt. Der kan naturligvis senere vise sig at være negative helbredseffekter af vindmøllestøj”.

I juni 2012 spurgte Folketingets Sundhedsudvalg under et samråd Miljøministeren, om hun havde videnskabeligt bevis. Det besvarede hun ved at referere til 6 skrifter, der ikke var videnskabelige arbejder, og som konkluderede, at det aldrig var videnskabeligt undersøgt.

Man ved altså at trafikstøj kræver dødsfald. Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en rapport som viser at vindmøllestøj er ca. 7 gange så generende som trafikstøj. Ved støjgrænsen for trafikstøj som kræver liv er ca. 15 % generede.

Vindindustrien selv har for nylig fremskaffet en undersøgelse fra Jysk Analyse, der viser at i stedet for de 600 meter der i dag beskrives som mindsteafstand, vil selv i boliger på 1500 meters afstand fra en kæmpevindmølle, vil der stadigt være 24 % der er generede.

Det man ikke ved, er hvilken støjgrænse naboerne kan udsættes for uden at få ødelagt deres helbred og livskvalitet.
Det handler ikke om at politikere ikke må have en mening om at naboer må lide for at spare fossile brændstoffer, det handler om at man overhovedet ikke ved, hvor mange der bliver syge, kun at det må være flere end for trafikstøj.

At fremføre disse fakta er ikke et udtryk for modstand mod vindenergi eller vindmøller på land.

Kun at påvise behovet for en ny bekendtgørelse inden møllerne placeres.

Fortsætter man uden den viden er mennesket forsøgsindivid. Talrige internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder kræver, at dersom mennesket skal være forsøgsindivid, skal det være informeret om den ubetingede gavn af forsøget samt om alle risici ved forsøget.

Vi har ret til rent vand, vi har ret til frisk luft, men vi har også ret til ikke at deltage i menneskelige eksperimenter.

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Marie
    20. januar 2013 at 14:59 Svar

    Genialt – tak Peter Prinds.
    Glæder mig til nogen tager bolden op og kører den første menneskerettighedsag på en vindmøllepark plan

Skriv en kommentar