• mandag , 23 oktober 2017

Nu er den juridiske kamp om vindmøllerne igang i Europa

Den europæiske platform mod vindmøller, EPAW (se Landsforeningens hjemmeside, hvor der er link til meget mere om sagen), har nu åbnet retsmaskineriet på FN- og EU-niveau her sidst på sommeren 2012. De første skridt blev ganske vist allerede taget i 2010 i FN-systemets europæiske afdeling UNECE (FNs økonomiske kommission for Europa, hvor klageorganet for overtrædelser af FNs Aarhuskonvention (fremover A-konventionen) behandles). A-konventionen sikrer alle borgere vidtgående indsigt og demokratisk medvirken i forbindelse med planer og programmer, der kan påvirke naturen og menneskerne negativt og dertil en udvidet aktindsigt i myndighedernes sagsbehandling. På trods af at såvel EU som Danmark er medunderskrivere af konventionen sker der fortsat endda grove overtrædelser af den. Dette konstaterede klageorganet i juni 2012 for hele EU-systemets vedkommende på området ”vedvarende energiplanlægning ”– herunder vindmølleområdet. EPAW’s sag blev rejst på basis af begivenheder i Irland, af ingeniør Pat Swords på vegne af EPAW. Pat har i en årrække arbejdet med implementering af miljølove i de nyeste EU- lande.

EU’s (og dertil en række af medlemslandenes) overtrædelser er relaterede til den måde direktiverne og planerne er blevet – eller snarere ikke er blevet – behandlet på. A-konventionen forudsætter nemlig, at befolkningerne skal inddrages fra første færd, så de kan øve indflydelse på processen før der endnu er truffet bindende beslutninger. EU og hvert medlemsland skal udforme s. k. nationale handlingsplaner for vedvarende energi (på EU-latin: NREAP). Et hoveddirektiv her er det s. k. SEAs-direktiv (2001/42/EC, Strategic Environment Assessment – på dansk SMV = strategisk miljøVurdering – ikke at forveksle med VVM, der kun vedrører konkrete enkeltprojekter, hvor VVM skal hvile på SMV-vedtagelserne). Klageorganet kunne konstatere, at der var sket overtrædelser af kravene om let tilgængelig information om programmerne til offentligheden, indsamling og formidling af information og offentlig medvirken. Desuden indgik der en række specifikke irske problemer. Det i forhold til Danmark interessante er, at der fortsat i SEAs-direktivet er elementer der ikke er implementeret fuldt ud i dansk miljølovgivning, trods rykkere fra EU siden dets vedtagelse, som f eks det såkaldte ”forsigtighedsprincip” og afklaring af behørig sundhedsmyndighed.

På baggrund af dette kræver UNECE nu at EU og samtlige medlemslande revurderer deres NREAP’er ved at følge A-konventionen, herunder med fuld inddragelse af offentligheden og alle berørte (af f eks vindmølle- eller anden støj). NREAP’erne er gennemført ved en top-down strategi, uden medinddragelsen af befolkningen som helhed, selv om SEA’s-direktivet forudsætter det. Værre er det, at regeringerne i mange medlemslande ikke selvstændigt havde vurderet programmernes effekter på mennesker og natur (f eks med hensyn til møllenaboers helbred eller risikogrupper), men bare fulgte de oplysninger de fik udleveret af vindmølleindustrien. NREAP- planerne er derfor uden juridisk behørig myndighed. Dette er en alvorlig sag, med ca. 60 000 opstillede møller i EU til en pris på cirka 180 milliarder Euro. Det er heller ikke dokumenteret, at møllerne medfør de af industrien påstående besparelse af drivhusgasser, herunder CO2. Yderligere opførelse af møller på land må nu stoppes i EU, indtil programmerne bliver lovliggjort. EU’s Ombudsman kan få problemer med dette, men sagen er nu på hans bord. Mere om dette i næste nyhedsbrev.

/Mauri Johansson

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Poul Nielsen
    5. december 2012 at 14:11 Svar

    Kan vi i Danmark være så heldige, at ovenstående endelig vælter
    Ditlev Engels og forligspartiernes Fuldskalalaboratorium ?
    Hvis det er tilfældet, må det medføre et hav af røde ører, som
    de alle, egentlig burde have allerede på nuværende tidspunkt.

Skriv en kommentar