• tirsdag , 19 marts 2024

Køge: Nye vindmøller ved Turebylille – borgermøde 6. december

Faxe Byråd har på sit møde den 11. oktober i år vedtaget forslag til en ny lokalplan for nye vindmøller ved Turebylille. Der er samtidig udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Forslagene er sendt i offentlig høring frem til den 16. januar 2013.

Læs hele artiklen fra d. 16. november 2012 på www.lokalavisen.dk

Relaterede indlæg

17 Kommentarer

  1. Marie
    26. november 2012 at 14:28 Svar

    Som jeg ser støjberegning mm for disse møller så kan de ikke overholde afstandskravene (for andre boliger end de 2 som nedlægges) – vær venligst opmærksomme på om dette er rigtigt
    med venlig hilsen

  2. Helle Lindner
    2. december 2012 at 20:38 Svar

    Hej Marie

    Som nabo til disse vindmøller vil jeg MEGET gerne høre hvad og hvordan du mener mad at det ikke kan overholdes

    • Marie
      4. december 2012 at 19:01 Svar

      Hej Helle
      Du skal gå ind i støjberegningerne for de møller de tænker at opstille (de kalder det vst appandix A og B). Her kan du se afstanden i meter til møllerne.
      F.eks. er mølleafstanden til bolig AP kun 478meter fra een af møllerne og som jeg tror er V90 møllen 125 meter i totalhøjde. Dvs boligerne skal være mindst 500 meter fra. Og sådan ser du på alle boligerne som står listet op.
      Til jeres borgermøde er det en mulighed at gøre opmærksom på at møllerne i flg deres plan kun kan være der hvis de er støjdæmpet (hvilket jeg kan se de også er). Iflg Vestas selv vil den 112 mølle som er i modes 7 (mest mulig støjdæmpning) yde 7% mindre).
      mvh Marie (Tone, bestyrelsesmedlem fra LNtK er velkommen til at give dig min mailadresse hvis du har brug for yderligere assistance).

  3. Marie
    4. december 2012 at 20:15 Svar

    Ja og så var jeg lige inde og se på jeres vvm, den er elendigt lavet (hvilket betyder en masse huller som I kan bruge). Man kan ikke bare skrive på side 113 at man mangler viden om f.eks. flagermus. Man kan ikke vedtage en plan uden først at tage stilling til om man overtræder loven. Manglende viden er ingen undskyldning for ikke at forholde sig til f.eks. habitatdirektivet. Du kan evt. gå ind og læse nogle af vores indsigelser vedr. flagermus på http://www.stopkostervig.dk

  4. Helle Lindner
    6. december 2012 at 11:44 Svar

    min mail er: skrodsbjergvej@privat.dk og vi vil meget gerne have hjælp. Vi skal til sidste borgermøde i aften, men vi har bare det problem at der er ikke afsat tid til dialog med borgere. Og ingen af politikkerne fra Faxe Kommune har planlagt at møde op…

    Hilsen Helle Lindner ( Facebook – Nej til kæmpevindmøller ved Turebylille)

  5. Marie
    6. december 2012 at 13:14 Svar

    Jeg har skrevet til dig og sendt materiale jeg har modtaget (med tak!)
    Hilsen

  6. Helle Lindner
    9. december 2012 at 17:47 Svar

    super mange tak – vi håber nu bare på det sidste. Nemlig skov og naturstyrelsen der ser på sagen og om de vil komme med indsigelser…

  7. Rikke Bergsten
    11. december 2012 at 14:31 Svar

    Kære Helle og Kære Marie,
    Jeg har læst jeres korrespondance og vil gerne melde mig på banen som bekymret nabo til de kommende gigant vindmøller. i Turebylille. Marie, jeg kunne rigtig godt tænke mig flere oplysninger om de huller du skriver der er i VVM’en og hvorfor du mener den er elendigt lavet. Jeg er på ingen måde teknisk ekspert i vindmøller og det er meget svært at gennemskue alt materialet. Efter borgermødet i torsdag virker det endnu mere op af bakke. Naturligvis mener Rambøll konsulenterne, Faxe Kommune OG investor Bregentved Gods, at alt er i den skønneste orden og at ALT lever op til gældene krav og standarder. Så input til hvor vi kan anfægte de meget tekniske og meget lidt letforståelige rapport og dokumentationer er MEGET velkomne. PÅ forhånd tak for hjælpen. mvh Rikke Bergsten, Skrosbjerg

  8. Rikke Bergsten
    11. december 2012 at 14:40 Svar

    Kære Helle og Kære Marie,
    Jeg har læst jeres ovenstående korrespondance og vil meget gerne melde mig på banen som bekymret nabo til gigant vindmøllerne ved Turebylille. Marie, jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre mere om de huller du skriver der er i VVM rapporten og hvorfor du synes den er elendig. Jeg er nemlig på ingen måde teknisk ekspert i vindmøller og derfor er det meget svært at anfægte hvad der er rigtig og forkert. Efter borgermødet i Haslev torsdag den 6. december virker det endnu mere op af bakke. Rambøll konsulenterne, Faxe Kommune og investor Bregentved God, mener naturligvis at alt er i den skønneste orden og at ALLE standarder og mindsteværdier er overholdt. OG desuden at vi bekymrede borger mildest talt er hysteriske fordi vi bekymrer os om vores naturoplevelser, sjældne fugle og flagermus i området, stressgener i forbindelse med støj og skyggeeffekter etc.
    Det var en meget trist oplevelse der fik en til at føle sig aldeles hjælpeløs overfor bureaukrati, kloge konsulenter og økonomiske interesser. Så Marie input til hvordan vi kan anfægte fakta i rapporten er meget velkomne. MVH Rikke Bergsten, Skrosbjerg

  9. Marie
    18. december 2012 at 09:41 Svar

    Kære Rikke
    Jeg håber I er ved at finde frem til hinanden og danne en gruppe. Der er meget arbejde og I er nødt til at fordele rationelt imellem jer og holde hinanden i gang. Find sammen.
    Du skal have som udgangspunkt at stort set intet passer i jeres vvm – tjek alt så finder du masser af fejl. Den er lavet af vindmølleopstiller og jeres er endda spådan ulækkert præget af politisk spin og propaganda.
    Hvis det var mig ville jeg se på dels udvalgte ulovlighederne og dels mulighederne for ballade.
    Ulovlighederne som I nok kan få noget ud af er: Skovbyggelinie, §3, støjfølsomme områder som ikke respekteres, skov og rekreative områder, overtrædelse af støjkrav, overtrædelse af afstandskrav, manglende flagermustælling (her er der forkerte antagelser om flagermus levevis, og der ikke rigtig kildebelæg for noget af det de siger, se stopkostervig.dk for god viden om flagermus. Jeg ved iøvrigt ikke om man overhovedet må lægge vindmøllerne uden for det planlagte vindmølleområde som de har tænkt sig?
    Mulighederne er: kontakt kirkerne som påvirkes – vil de gå ind i sagen?, kontakt DOF og få tjekket diverse antagelser som gøres i vvm, undersøg antal boligenheder i de to små landsbyer ved den nordligste mølle – det bør nok være støjfølsomt arealanvendelse, 6 boliger eller flere som ligger rimelig tæt? Og når I alligevel skal ud og snakke med dem så få en underskrift, det gør sig godt overfor politikerne hvis når de lokale er imod. Kontakt fiskerilauget som har stået for gydevandet i en eller anden å jeg så I har som skal skæres igennem og rørlægges, find ud af om der er nogen som kan lave en realistisk visualisering af f.eks. udsigten til møllerne fra den tætteste af kirkerne mv. smid denne i avisen. De skriver at vindmøllerne senere kan dæmpes hvis det viser sig at de støjer for meget. Det er ikke sikkert de kan dette hvis de er støjdæmpet max allerede ved opstilling. Se støjrapporten for dette evt. problem. Og så er der økonomien som altid er god at skrive om i avisen – og så det faktum at I ikke har noget vind. I kan f.eks. få gode ideer til læserbreve på førnævnte hjemmeside.
    Der er virkelig meget i kan bruge, men I skal være en gruppe, ellers kommer I ikke op på det faglige niveau som er nødvendigt.
    (Helle har i øvrigt min mailadresse)
    Hilsen Marie

  10. Marie
    18. december 2012 at 09:47 Svar

    Ja, jeg skal måske lige tilføje at det med at I ikke har noget vind er væsentligt pga flagermusene – ud over at det selvfølgelig er åndsvagt at sætte vindmøller hvor de ikke yder noget. Flagermusenes dødelighed er især stor ved vindmøller når der er lav vind. Hvis vindmøllerne skal have standsning ved lav vind så er det jo ikke meget de kommer til at producere hos jer.

    • Rikke Bergsten
      29. december 2012 at 13:42 Svar

      Hej Marie,
      Tusind tak for dit fyldestgørende svar – pænt af dig at bruge tid på os. Det er svært at gennemskue alle de forskellige ting og beskrivelser i rapporten – og ikke mindt det politiske spil i baggrunden. Det er altid op af bakke at gøre oprør imod noget, der har stor økonomisk interesse for nogen – læs Faxe kommune og Bregentved. Jeg er glad for dine oplysninger om vindforholdene – det tror jeg vi kan gå videre med. Endnu engang tak for hjælpen og oplysningerne.

  11. Jon Petersen
    20. december 2012 at 11:42 Svar

    Jeg vil også gerne melde mig – og gøre en indsats.

    Men jeg må indrømme, at selv efter at have læst Maries svar et par gange er det stadig meget uklart for mig, hvor det er at vi kan gå ind og finde ukorrekte eller fejlagtige oplysninger?

    Jeg synes normalt nok at jeg kan læse lovstof, men her skal der jo findes oplysninger mange steder – og disse skal kombineres. Er der advokater som har specialiseret sig i dette?

    Venligst

    Jon

  12. Jon Petersen
    20. december 2012 at 18:39 Svar

    Jeg vil også gerne med til at gøre noget.

    225 indsigelser var nok i Kolding:

    http://kolding-netavis.dk/2011-11-15-15-42-19/item/3819-vi-lytter-ogs%C3%A5-vedr%C3%B8rende-vindm%C3%B8ller

    Gad vide hvor mange vi skal komme med?

    Jeg synes, at jeg plejer at kun læse lov- og bekendtgørelsesstof, men det lader jo til at der søges hanske mange steder, og jeg forstår ikke helt Maries svar ovenfor.

    Er der advokater, som har specialiseret sig i den her slags sager?

    Venligst

    Jon Petersen, Skrodsbjergvej 16 – 1100 m til nærmeste mølle.

  13. Jon Petersen
    20. december 2012 at 18:50 Svar

    Jeg vil også gerne melde mig….bor Skrodsbjergvej 16 – ca. 1100 m. til nærmeste mølle.

    Jeg synes, at jeg ellers plejer at kunne læse lov- og bekendtgørelsesstof, men det lader til at der skal læses mange steder.

    Jeg forstår heller ikke helt, hvad Marie skriver – er der advokater, der har specialiseret sig i denne slags sager?

    Det lader til at 225 indsigelser rakte i Kolding – hvor mange mon vi kan komme med? De fleste af os bor selvfølgelig i nabokommunerne, men det KAN jo være at de virker alligevel….omend jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt tror på det selv.

    Jon

  14. Poul Nielsen
    31. december 2012 at 07:59 Svar

    Til alle der kæmper for at undgå naboskab med kæmpevindmøllerne på land, bør være meget opmærksomme på følgende:
    Er der mindesmærker i jeres område?
    I Miljøstyrelsens vejledning nr. XX af YY 2011 om støj fra vindmøller står der bl.a.:
    “Kirkegårde og områder omkring mindesmærker samt parker betragtes oftest som støjfølsomme. I de to tidligere bekendtgørelser fremgår det ikke eksplicit, at der med “rekreative områder” menes støjfølsomme rekreative områder. Den ændrede formulering har til formål at tydeliggøre både dette
    forhold, og at kommunen er ansvarlig for den konkrete vurdering, idet støjfølsomme rekreative områder skal udlægges som sådan i lokalplan eller byplanvedtægt for, at de omfattes af støjgrænserne for vindmøller.”

    Søger man ordet mindesmærke på nettet, står der f.eks.: En sten til minde om en person, en statue, en bygning, et monument eller en sten til minde om en historisk begivenhed.

    Er der Særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller måske eksist. vandboringer i jeres område ?
    Drikkevandsboringer er omfattet af en hygiejnisk beskyttelseszone på 300 meter.
    Hvis radius er 300 meter til hver enkelt mølle, vil det jo medføre at de særlige drikkevandsinteresser i disse områder ikke vil kunne udnyttes til fremtidig drikkevandsforsyning, som reelt er formålet med udpegningen.

    Er sårbarheden i OSD-områderne kortlagt i jeres kommune ? Spørg kommunen !

    Staten har nu i snart to årtier arbejdet på at kortlægge en livsvigtig ressource i Danmark, nemlig grundvandsressourcen.
    Forligspartierne bag energiforliget “glemmer” tilsyneladende al anden lovgivning og målsætning, i deres iver og hastværk med at gøre Danmark grønnere, når det gælder opstilling af kæmpevindmøller på land.
    Jeg har tidligere, i brev, spurgt Miljøminister Ida Auken om hendes mening om opstilling af møller direkte oven på områder med særlige drikkevandsinteresser, men hun kunne eller ønskede ikke at svare, men overlod besvarelsen til Naturstyrelsen.

    Naturstyrelsens besvarelse viser helt klart, at det er kommunerne der har al magt og ansvar, også når det gælder drikkevand.

    Naturstyrelsen skriver i deres svar bl.a.:
    Det er kommunerne, der har ansvar for planlœgning for tekniske anlœg,
    herunder planlœgning for vindmøller. Kommunerne foretager lokalt en
    afvejning af, hvor det er hensigtsmæsigt at opstille vindmøller. Dermed kan
    kommunen afbalancere de mange hensyn, der er at tage til naturen,
    landskabet og naboerne, herunder også drikkevand.

    Kommunerne skal ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009 gennemføre en mìljøvurdering af planer og programmer, inden en plan eller et program vedtages endeligt, og i den forbindelse er kommunerne forpligtiget til blandt andet at belyse den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder spørgsmâl som den biologiske mangfoldìghed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klimatiske forhold m.v.

    Selv om kommunerne tilsyneladende har al magt og ansvar, forlanger Staten dokumentation:
    Da den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD først er gennemført i 2015, nu forlænget til slutningen af 2017, og staten af kommunerne kræver et dokumentationsniveau svarende til et vidensgrundlag på niveau med den
    statslige grundvandskortlægning, bør kommunerne vælge statens alternativ, nemlig, at vente med planlægning i OSD til den den statslige kortlægning af sårbarheden er gennemført i 2017.

    Jeg tror ikke kommunerne har mulghed for at stille med en sådan dokumentation, som staten kræver !
    Bemærk: 35% af Danmarks areal er kortlagt som havende særlige drikkevandsinteresser !

    Risiko ved opstilling af kæmpevindmøller:
    Lige fra anlægsfasen til retablering af arealerne, indebærer det en meget
    stor risiko for forurening af OSD.

    Risiko i anlægsfasen: Prøveboringer, udgravninger, eventuel
    grundvandssænkning med risiko for okkerudledning. Også støbning af de
    enorme fundamenter vil udgøre en stor fare for at skade grundvandet,
    fordi beton indeholder kemiske stoffer for at gøre den stærkere.

    Risiko i driftsfasen: Hver enkelt mølle indeholder ca. 2220 liter af
    forskellige olietyper, samt ca. 100 liter kølervæske (33 % glykol),
    og der vil ved uheld være en risiko for, at en del af disse væsker
    kan havne på jorden og forårsage både jord- og grundvandsforurening.

    Affaldsdepot opstår ved retablering: Jeg mener det er fuldstændigt
    uacceptabelt, hvis man som beskrevet i flere Miljørapporter
    i forbindelse med retablering af arealer efter møller, kun fjerner ca.
    1 meter af fundamentet i dybden og derefter dækker resten til.

    Man har i mange år gjort meget for at registrere og fjerne
    affaldsdepoter. Alle burde nu være så kloge, at en mulig forurening af arealer – især arealer med særlige grundvandsinteresser – på ingen måde tillades.

    Det er simpelthen en katastrofe for vores livsvigtige
    grundvandsressourcer, hvis ovenstående kan tillades for at
    tilfredsstille klimamål og vindmølleindustrien.

    Jeg mener, at loven omkring beskyttelse af områder med særlige
    drikkevandsinteresser bør være så klar og fast,
    at en dispensation ikke vil kunne opnås, uanset hvilken industri der er tale om.

    På nettet kan man f.eks. læse følgende om særlige drikkevandsinteresser:
    Jordbrugsparceller ( ca. 1 ha pr. bolig ) er at sidestille med
    byudviklingsområder og må derfor af hensyn til grundvandsbeskyttelse
    som hovedregel ikke udlægges i områder med særlige drikkevandsinteresser.

    Det gamle Vejle Amt foreskrev f.eks.:

    Nuværende retningslinjer i landsplandirektiver.

    I områder med særlige drikkevandsinteresser ( drikkevandsområder ) må
    der ikke tillades placeret anlæg, erhverv, aktiviteter
    eller arealanvendelse, der kan true grundvandet.
    Arealanvendelse, der sikrer godt grundvand, skal fremmes.

    Byudvikling og grundvand i regionplanen.

    I områder med særlige drikkevandsinteresser må der som hovedregel ikke
    ske udlæg af nye områder til byudvikling
    ( boligområder, erhvervsområder m.v.). Undtaget herfra er udlæg til
    sådanne anvendelser, som med sikkerhed ikke kan true grundvandet ( for eksempel grønne områder, skov og lignende ).

    Mange kommuner skriver det samme i deres indsatsplaner for at beskytte de
    særlige drikkevandsinteresser.

    Spørg jeres kommune hvilke indsatsplaner de har i forhold til OSD !

    Miljøstyrelsen anbefaler da også:
    “Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor alt
    grundvand beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige
    drikkevandsforsyning. Hovedprincippet for administration i områder med
    særlige drikkevandsinteresser er, at den overordnede planlagte
    arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en
    ringere grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at hvor der er tvivl om en
    ændring vil true grundvandet, kommer tvivlen grundvandet til gode.”

    Alle bør i høringssvar/indsigelser forlange, at mølleejerne, når møllerne
    er udtjente, fjerner samtlige fundamenter 100 procent, så vi undgår
    nye affaldsdepoter !

    Prøv at ligge mærke til om jeres kommunes Lokalplanforslag ligner en tro kopi af vindmølleindustriens Miljørapport.
    Ofte har kommunerne ingen selvstændig mening, trods Lokalplanen
    giver mulighed for at fastsætte kravene til opstilling af møller.

    Det er både uforståeligt og uacceptabelt at politikere og embedsmænd i
    den grad 100 % føjer vindmølleindustrien, uden en eneste selvstændig mening.

Skriv en kommentar