• fredag , 28 april 2017

LNtK Høringssvar: Lov om fremme af vedvarende energi

24.10.2012
Att. Energistyrelsen
ens@ens.dk
cc: bgi@ens.dk

Vedr. Høring om Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller stod ikke på listen over høringsberettigede og blev ikke informeret om at høringen fandt sted. Vi har derfor udbedt os en udskydelse af høringsfristen, og håber, at Energistyrelsen vil tage højde for vores kommentarer til jeres udkast for Lov om fremme af vedvarende energi. På grund af den meget korte tidsfrist, har vi valgt at formulere vores betænkninger på et overordnet niveau.

Fuld erstatning for tab

Direktør for Danmarks Vindmølleforeningen, Asbjørn Bjerre, har udtalt til pressen, at han, frem for værditabserstatninger, foretrækker et skrappere krav for, hvordan vindmøller stilles op, f.eks. større afstand til naboerne. Dagens VE-ordning er et rent lotteri. Vi er enige med Asbjørn Bjerre i, at der er behov for større afstandskrav, men sådanne afstandskrav har vi ikke i dag. Vindmøllerne placeres relativt tæt på naboerne. Både sund fornuft og retspraksis tilsiger, at naboerne skal modtage fuld erstatning for de værditab de uvægerligt vil lide når der stilles vindmøller op tæt på deres ejendom.

Naboer til kæmpevindmøller ved Bindesbøl og ved Lem Kær har valgt at anke taksationsmyndighedens afgørelse omkring størrelsen på værditabserstatningerne. Byretten har givet 3 af 4 naboer medhold i deres klager, og lagt til grund, at naboerne skal have erstatning for deres fulde værditab, også værditab forårsaget af støjgener. I dommen for Rigmor og Erik Nielsen ved Bindesbøl (Bilag 1), står der bl.a. skrevet: ”Retten finder…at kunne betegne støjen udenfor som enerverende, ligesom retten ikke vil afvise, at støjen kan opleves inden døre selv med lukkede vinduer og døre…….da ejendommen må anses for en liebhaverejendom, hvis værdi påvirkes relativt meget af denne slags gener, finder retten, at det er sandsynliggjort, at taksationsmyndigheden ikke fuldt ud har taget højde for det faktiske værditab.”

Dommen siger videre: ”Selvom det også har været hensigten med værditabsordningen, at investoren inden den endelige beslutning om opstilling skulle være bekendt med erstatningens størrelse, finder retten ikke, at dette forhold kan føre til, at der ikke udmåles et større værditab end af taksationsmyndigheden, da det efter loven netop er det konkrete individuelle tab, som er afgørende.” Opstiller har både ved Bindesbøl og Lem Kær anket dommene til Landsretten.

Retspraksis per i dag er, at naboerne har krav på fuld erstatning for det tab de lider på deres ejendomme, også værditab forårsaget af støjgener. Dette må reflekteres i VE-loven.

Jurister hos Plesner konstaterer i et notat, se bilag 2, at værditabserstatningerne ikke står i forhold til naboernes oplevede tab af ejendomsværdi når de bliver naboer til kæmpevindmøller, hvilket forårsager utilfredshed hos naboerne og modstand mod vindmøller. Der er rigtig god økonomi i dagens vindmølleprojekter, som typisk opererer med en forrentning på den investerede kapital på alt fra 11 til 17%, afhængig af finansieringsgrad, markedspris og levetid. Dele af indtjeningen er endda statsgaranteret. Til sammenligning ligger renten for f.eks. statsobligationer p.t. på under 2 %. I Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller deler vi juristerne hos Plesners opfattelse af, at et krav om udbetaling af reelle værditabserstatninger ikke vil være en hindring for projekternes realisering.

Fristen for ansøgning om værditabserstatning under VE-loven


I dag skal naboerne ansøge om erstatning inden kommunen overhovedet har taget den endelige beslutning om opstilling af møllerne. Det kan være meget svært for mange naboer at forholde sig til og argumentere for en erstatning for et værditab forårsaget af en eller flere vindmøller som ikke står der endnu og som de ikke en gang ved sikkert om bliver stillet op. Mange naboer undlader at søge om erstatning, fordi de på forhånd ikke regner med, at møllerne vil være værdiforringende. Når møllerne står der, og virkeligheden måske viser sig at være en anden, er det i praksis for sent at søge om erstatning.

Dagens reglement tager ensidigt hensyn til den ene part – mølleopstiller/investor. Det virker mere rimeligt at risikoen for et værditab i en overgangsperiode bæres af ”skadevolder”/investor end af den ”skadelidende”/naboen. De beløb som udbetales i værditabserstatning er bagatelmæssige set i forhold til mølleopstillers samlede anlægsbudget for projektet (næsten samtlige under 1% og de fleste endda under 0,5%), og fuldt ud mulige at anslå baseret på statistik og anden foreliggende information. Vi finder det derfor rimeligt at fristen for ansøgning om værditabserstatning udvides til 6 måneder efter at møllerne er sat i drift.

I dag er der, set med naboernes øjne, en problemstilling ved at de naboer som skal betale kr. 4000 for at ansøge om værditabserstatning, ikke får dette beløb refunderet hvis møllerne alligevel ikke stilles op. Hvis fristen for ansøgning udskydes til efter, at møllerne er i drift, falder denne problemstilling væk. I modsat fald bør der indføres en frist for tilbagebetaling af de kr. 4000 hvis møllerne ikke stilles op indenfor f.eks. 3 år.

Beboelsesejendom vs. privat ejendomsret
Vi er bekendt med, at praksis har været, at det er boligejer, der kan få udbetalt erstatning, med undtagelse for et par vindmøller, der er blevet defineret som ”fast ejendom”.

Principielt er vi af den opfattelse, at enhver som lider tab som følge af opstilling af kæmpevindmøller skal kunne ansøge om og få erstatning for de værditab, de lider. En erhvervsejendom kan også tabe værdi som følge af et naboskab med kæmpevindmøller. Et eksempel herpå er en planteskole som oplevede arbejdsmiljøforringende følgevirkninger for ansat personale som medførte begrænsninger for virksomhedens fortsatte drift. I dette tilfælde blev medarbejderne generet af skyggekast og støj fra møllerne. Sæsonarbejdere overnattede på planteskolen, og blev generet af støj om natten. Planteskolen risikerer, at medarbejderne søger væk pga. gener fra vindmøllerne, og at den må anbringe sæsonarbejdere væk fra planteskolen til en større omkostning. Planteskolens forringede driftsbetingelser påvirker selvfølgelig planteskolens værdi – og dens ejendoms værdi. Ligeledes kan man udmærket godt forestille sig, at udsigt til store vindmøller, støj og ikke mindst skyggekast på en golfbane vil påvirke golfbanens attraktivitet, indtægter og værdi.

VE-loven må også omfatte landejendommes ret til opførelse af en yderligere bolig på deres ejendom (aftægts/medhjælperbolig). Hvis vindmøllerne forringer mulighederne for opførelsen af en sådan bolig, eller i værste fald umuliggør opførelsen, så skal ejeren af den pågældende ejendom naturligvis have erstatning, da det er en forringelse af hans ejendom.

Lovteksten lægger ikke op til, at andre anlæg, f.eks. veje eller bygninger, omfattes ved vurderingen om erstatning. Vi er af den opfattelse, at værditab forårsaget af f.eks. tabt udsigt og tab af herlighedsværdi på grund af opførelse af bygninger i forbindelse med opførelse af vindmøller eller testvindmøller må inkluderes i lovteksten.

Et habilitetsproblem


Set med naboernes øjne, er det et problem at taksationsmyndigheden er en del af Energinet.dk og Energiministeriet og således kan opfattes som inhabil i forhold til at vurdere værdien af de tab, naboerne til vindmøller vi lide. Lovgivningen må sikre, at der ikke er nogen habilitetsproblemer i den sagsbehandlingsproces den stiller op.

Venlig hilsen
Tone Brix-Hansen, Engvej 6, 4780 Stege
På vegne af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Bilag 1: Udskrift af dombogen

Bilag 2: Damages for loss of value due to the erection of wind turbines

 

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar