• søndag , 20 august 2017

Skal vi acceptere at vindkraft koster liv?

”Vi bygger flere motorveje og andre trafikanlæg og accepterer den præmis, at det koster liv,” skrev vindindustriens pennefører Henrik Vinther i Weekendavisen. Underforstået: Så må vi også acceptere den præmis for vindkraft. Men så har han også indirekte anerkendt, at vindkraft kan påvirke naboers sundhed negativt, selvom han prædiker det modsatte. Hvem er den mand?

Af Peter Skeel Hjorth, journalist og forfatter, tidl. chefredaktør for tidsskiftet Sygeplejersken.

I foråret 2012 begyndte en ny skribent at tale vindkraftens sag på debatsiderne i landets aviser. Sekretariatsleder Henrik Vinther fra VidenOmVind er en velskrivende og flittig pennefører for vindindustrien, der betaler ham løn for at gå i rette med modstandere af vindkraft.

Henrik Vinther sammenligner konsekvent vindmøllestøj med trafikstøj. Det er hans opfattelse, at naboer til større trafikanlæg mange steder må leve med støjpåvirkninger, der samlet set ligger betydeligt over det niveau, der gælder for naboer til vindmøller. Som han skrev i et debatindlæg med overskriften ”Vindmøllerne kommer op at stå” i Weekendavisen den 20. april 2012.:

”Med hensyn til motorveje og større trafikanlæg er der lægefaglig dokumentation for, at naboskab medfører for mange, tidlige dødsfald på grund af blandt andet partikelforurening. Det forhindrer ikke, at vi fortsat bygger flere motorveje og andre trafikanlæg og accepterer den præmis, at det koster liv.”

Læs lige engang til:
…accepterer den præmis, at det koster liv”.

Det kan vanskeligt opfattes anderledes, end at Henrik Vinther og vindindustrien bag ham mener, at vi skal acceptere samme præmis, når det gælder vindkraft. Hvem er den mand, der har så en kold og kynisk holdning til, hvad naboer skal tåle af gener fra vindmøller?

Kommunikation og politik
Henrik Vinther er uddannet som cand. mag. i historie og idræt. Oprindelig ville han være gymnasielærer, men valgte i stedet at blive højskolelærer og senere forstander. Efter ti år i folkehøjskolens tjeneste følte han sig tiltrukket af organisationsverdenen og havde forskellige lederstillinger i landbrugets organisationer de næste elleve år.

Midtvejs i det forløb fik en stærkt interesse for kommunikationsarbejde Henrik Vinther til i 1996 at gennemgå en diplomuddannelse i informationsjournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Efterfølgende var han informationschef på Landbrugets Rådgivningscenter (i dag: Videncentret for Landbrug)

Efter konsulentjobs i kommunikationsbranchen hos ABC Public Relations og Bergsøe 4 blev han kommunikationschef i Mellemfolkeligt Samvirke. En kort tid var han kommunikationsrådgiver for Djurslands Erhvervsråd, inden han nedsatte sig som selvstændig og 1. januar 2007 startede Kalø Kommunikation, der beskæftiger sig med PR, pressekontakt, strategi og analyse.

På hans firmas hjemmeside kan man læse, at kommunikation i sin grundform er enkel, fordi man blot skal forholde sig til disse tre spørgsmål (citat):
Hvad har du at sige – substans/indhold
Hvem vil du sige det til – differentiering af målgrupper/interessenter
Hvordan vil du gøre det i praksis – valg af udtryksform og medier
Hvert af spørgsmålene indebærer imidlertid mange valg og fravalg for at opnå optimal effekt, og her kan den dygtige kommunikationsvirksomhed gøre en stor og positiv forskel.” (Citat slut)

Om sin personlige og faglige baggrund skriver Henrik Vinther:
”Sideløbende med min erhvervskarriere har jeg været politisk aktiv som byrådsmedlem og folketingskandidat (for de radikale, red) – og undervejs har den politiske dimension også været dybt integreret i nogle af mine lederstillinger i politisk ledede organisationer. Derfor har jeg haft relationer til politiske miljøer gennem mange år og herigennem udviklet stor politisk tæft og erfaring.

Og videre:
”Alt i alt har min utraditionelle og sammensatte karriere givet mig en både bred og dyb indgang til at arbejde med kommunikation, som jeg i dag udnytter til at være i god kontakt med mine kunder – uanset om de befinder sig i det offentlige eller private erhvervsliv. Jeg har fra min egen karriere erfaret, at kommunikation er en tværgående kompetence og en strategisk ressource, der er brug for alle steder. Det prøver jeg efter bedste evne at ud nytte til fordel for mine kunder”.

Med den beskrivelse har Henrik Vinther tegnet at klart billede af sig selv, og hvad hans firma står for. Hans hjemmeside forklarer tydeligt, at hans kommunikation er beregnet på at hjælpe din virksomhed – ikke at formidle neutral viden. Det er den mand, vindindustrien betaler for at få sine synspunkter markedsført.

Navnet VidenOmVind har klang af saglig formidling af viden, men den form for kommunikation, Henrik Vinther står for, er styret information til ensidig fordel for landets tredje største industri. Styret information i den form er propaganda.

Pennefører på tynd is
I begyndelsen af marts 2012 bragte Politiken en stor artikel af Henrik Vinther med overskriften ”Vind. Naboer må lære at leve med møllerne”, illustreret med et stort fotografi af protesterende borgere. Den blev lanceret som ”Analyse”, hvilket var en stærkt kritisabel redaktionel disposition. Nogen analyse var der ikke ikke tale om men derimod finslebet markedsføring af vindindustriens synspunkter.

Naboer til vindmøller har færre gener end naboer til en motorvej, stod der i en redaktionel underrubrik. I artiklen fremførte Henrik Vinther den påstand, at støjkravene til vindmøller er skrappe og ufravigelige, og at ”der er ingen sundhedsskadelige virkninger ved at bo tæt på en vindmølle”. Samme påstand fremførte han flittigt i enslydende artikler i andre af landets største aviser.

Men Henrik Vinther har ingen kompetence til at bedømme medicinske forhold, og med sin kategoriske udmelding bragte han sig på kant med sundhedsloven kvaksalver-paragraf og medicinsk etik. I sin artikel i Weekendavisen sidst i april tager han lægevidenskaben til indtægt for sin opfattelse. Ordret skrev han:

”På vindmølleområdet afviser lægevidenskaben derimod, at naboskab til vindmøller har nogen negativ sammenhæng med sundhedsmæssige problemstillinger. Men på trods heraf fremfører mange modstandere af vindmøller igen og igen det modsatte i udokumenterede påstande (min fremhævelse), der bruges som argumentation for, at der ikke skal stå vindmøller på land”.

En helt anden opfattelse har et af verdens mest ansete lægefaglige tidsskrifter, British Medical Journal (BMJ), som den 8. marts 2012 havde en lederartikel med overskriften ”Wind Turbine Noise” og med disse ord sendte et vigtigt signal:

”En stor mængde af dokumentation peger på, at vindmøller forstyrrer søvn og forringer sundhed ved afstande og eksterne støjniveauer, som er tilladt af myndighederne flere steder, inklusive Storbritannien. Søvnproblemer kan være et særligt problem for børn, og det kan få væsentlige virkninger for den offentlige sundhed”.

Lægevidenskaben afviser altså ikke, at der kan være en sammenhæng til sundhedsproblemer. Lederartiklen i BMJ påpegede, at der manglede udtømmende epidemiologiske undersøgelser. Og her er vi ved sagens kerne. Det er ikke undersøgt tilstrækkeligt, hvorfor nogle naboer til vindmøller bliver så stærkt generet, at det påvirker deres sundhedstilstand efter WHOs sundhedsdefinition:

Sundheds er en tilstand af komplet fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke kun fravær af sygdom og svagelighed”.

Sagen er derfor ikke så enkelt, som Henrik Vinther vil gøre den. Men han lægger et røgslør over problemet.

Efter en pause i sommerferien har skriverierne fra Henrik Vinther taget fart igen. I et debatindlæg i avisen Sjællandske 21. august giver han kommunalpolitikerne en retsbelæring om ikke at lade sig løbe over ende af ”de mange udokumenterede påstande, der er i omløb i vindmølledebatten”.

Det er en skamreden påstand, at naboer bliver syge af at leve nær vindmøller, skriver han. og henviser til et notat fra sundhedsstyrelsen til folketinget i 2011 om, at der ikke er lægefaglig dokumentation for helbredsproblemer. Nu er han mere forsigtig i sit ordvalg. Eller mere præcist: Tidligere afviste han helt, at der var helbredsproblemer. Nu afviser han kun, at de er dokumenterede. Men det ændrer ikke ved, at han er på papirtynd is.

Sundhedsstyrelsens notat er baseret på en rapport fra lydfirmaet Delta: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for sundhedsstyrelsen. Januar 2011. Det var en begrænset litteraturstudie, der blev gennemført på meget kort tid. Men Delta finder dog:

Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Og støjgenen er større for vindmøller end for vejtrafik ved samme støjniveauer”.

Det er vigtige oplysninger. For det er påvist i flere undersøgelser, at vindmøllestøj er mere generende end støj fra vejtrafik. Det er også veldokumenteret, at søvnforstyrrelser kan føre til sygdom.

Ikke ordentlig undersøgt
Da Henrik Vinther systematisk løber med en halv vind, er det nødvendigt at se nærmere på, hvad sundhedsstyrelsens notat rent faktisk siger. Det dannede grundlag for et svar fra miljøminister Ida Auken på et spørgsmål nr. 643 fra folketinget. Sådan lød det skriftlige svar:

”Epidemiologiske studier har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporterede støjgener blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Graden af støjgene stiger med den samlede eksponering, og den er større hvis man kan se møllen fra sin bolig, men er mindre, hvis vindmøllerne ikke kan ses fra boligen eller hvis man er medejer af møllen. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle studier, men ikke i andre. Der har ikke kunnet påvises en sammenhæng med stress, men der er vist sammenhænge mellem støjgene og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed.

Ud over de anførte gener, som er indirekte effekter, er der ikke i den videnskabelige litteratur påvist direkte helbredseffekter af vindmøllestøj. I reference 3 udtrykkes det således: “To date, no peer reviewed scientific journal articles demonstrate a causal link between people living in proximity to modern wind turbines, the noise (audible, low frequency noise, or infrasound) they emit and resulting physiological health effects.”

I de senere år har studier vist sammenhæng mellem støj fra vejtrafik og fly og hjerte-kar-lidelser. Den øgede risiko er set ved eksponeringer, der er betydeligt højere end gældende grænseværdier for vindmøllestøj hvilket taler imod, at den fundne sammenhæng kan generaliseres til at omfatte vindmøllestøj.

Effekterne på hjerte-kar-systemet menes at være stressrelateret, udløst af støj og muligvis af søvnforstyrrelser. Der foreligger ikke
epidemiologiske undersøgelser af vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom, så effekter på hjerte-kar-systemet ved langvarig udsættelse for
vindmøllestøj kan derfor ikke helt udelukkes på nuværende tidspunkt.” (Citat slut)

Sundhedsstyrelsen vil således ikke helt udelukke, at der kan være effekter på hjerte-kar-systemet. Og det er noget ganske andet end det, Henrik Vinther tager sundhedsstyrelsen til indtægt for.

Kendsgerningen er, som det fremgår af referencerne, at der kun findes begrænset lægefaglig litteratur om spørgsmålet. Som påpeget senere i lederartiklen i British Medical Journal er der behov for udtømmende epidemiologiske undersøgelser. Eller sagt på en anden måde: Der findes på nuværende tidspunkt ikke videnskabelige undersøgelser, som viser, at vindmøllestøj ikke er skadelig.

Støj er uønsket lyd. Og som der står i Deltas rapport: ”Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. (…) Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau.”

De indirekte helbredseffekter (stress-symptomer som hovedpine, træthed og anspændthed) er knyttet til støjgene. Man må derfor antage, at de forekommer i et omfang, der knytter sig til netop støjgene og ikke til lydtrykket. Dermed falder Henrik Vinthers argument om det højere lydtryk fra vejtrafik til jorden.

Men hvor der er usikkerhed om effekterne af vindmøllestøj på naboer, har forskning fastslået en gang for alle: Man vænner sig ikke til støj, uanset hvor længe man er eksponeret for den. Det står i skarp kontrast til Henrik Vinthers og vindindustriens krav om, at naboerne må vænne sig til at leve med møllerne. Det kunne være, at vindindustrien i stedet skulle vænne sig til, at der bor mennesker her i landet – og placere møllerne lidt længere fra dem.

28.08.2012

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar