• tirsdag , 19 marts 2024

Danmarks Vindmølleforening kritiserer kommuners vindmølleplanlægning

I et brev fra d.31. maj 2012 til Ida Auken, Martin Lidegaard og KL kritiserer Asbjørn Bjerre fra Danmarks Vindmølleforening en række kommuners vindmølleplanlægning. I bredet skriver Asbjørn Bjerre bl.a.:

“Som nævnt er det vores erfaring, at kommunernes vindmølleplanlægning de fleste steder fungerer ansvarligt. De uheldige eksempler bør ikke blive så mange, at de vil rejse spørgsmålet om hvorvidt kommunerne generelt har den fornødne vilje og evne til at løfte planlægningsopgaven. Danmarks Vindmølleforening anmoder derfor regeringen og KL om at følge processen i kommunerne meget nøje.

Det er ikke holdbart, at kommuner enten helt kan køre friløb eller undsige deres egen relativt nye kommuneplan, hvis omstændighederne, der var til stede ved vedtagelsen af planen, ikke har ændret sig.
Langsigtet, stabil og ikke mindst gennemskuelig vindmølleplanlægning er vigtig ikke bare for udbygningen af vedvarende energi, men også for kommunens borgere, lodsejere og investorer. ”

Læs hele brevet fra Danmarks Vindmølleforening her

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller tager skarpt afstand til det angreb på det kommunale selvstyre, som Asbjørn Bjerre retter. Det har Landsforeningen  nu påpeget i et brev til de samme modtagere.

Læs hele brevet fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller her

 

Relaterede indlæg

6 Kommentarer

  1. Lars Klottrup
    11. juni 2012 at 11:26 Svar

    Asbjørn Bjerre er formand for en forening af private tilskudsspekulanter. Hans brev er et partsindlæg, der forsøger at iklæde sig almeninteressens smukke klædedragt. Det er helt underlødigt og uhørt, at han belærer kommunerne om, hvad de skal gøre. Det skal vi borgere nok sørge for!

  2. Erik Nielsen
    11. juni 2012 at 22:57 Svar

    Demokrati er ikke nødvendigvis forudsigelig og vil ikke lade sig styre af firkantede regler og økonomiske interesser. Derfor er det befriende at der er folkevalgte som tør træffe beslutninger der er i harmoni med borgerne også når det gælder vindmøller. Det ville være befriende hvis menneskers ve og vel kunne få samme vægt, som økonomien og naturen har når der skal opstilles vindmøller.
    Det er godt med regler og bekendtgørelser som vejledning når de er faglige og forskningmæssige begrunede.
    Overordnet bør de vægtes, som færdsellovens § 3 der lyder”Grundregler m.v.

    § 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. ”
    Her er det ikke forsvarligt altid at følge fart skiltene.
    Det samme må gælde i politik, der bliver til i demokratiets navn,også når det drejer sig om vindmøller.

  3. Finn Alsgren
    13. juni 2012 at 13:55 Svar

    Desværre er Asbjørn Bjerres brev også dybt misvisende med hensyn til at beskrive møller under 80 m som “Gl. Teknologi”. Fra Norwin A/S i Roskilde leverer vi nye 750 kW møller som kan holdes under de 80 m med nyeste teknologi. Disse møller er heller ikke “højvindsmøller” – vi leverer p.t. møller i USA med 54 m rotor, som er yderst effektive – også set i forhold til store møller. Norwin’s 750 kW mølle er nu på listen over godkendte møller i Danmark – ved en fejltagelse har den ikke været på – men det er nu rettet. Vi håber, at den danske debat og planlægningen vil blive lidt mere nuanceret. Blandt andet kunne man udskifte mange af de mindre møller rundt omkring i landet med mere effektive nye møller i samme størrelse og faktisk udnytte de eksisterende tårne. Hvorfor skal man sløjfe alle de små, når naboer måske ikke ser synderligt imod disse møller og har vænnet sig til dem? Vi kan også levere nye 225 kW møller, som der ligesom vores 750 kW undergår en kontinuerlig teknisk udvikling og er yderst effektive møller – også set i forhold til gigantmøllerne.

    • Marie
      23. august 2012 at 09:09 Svar

      Jeg har tit hørt vindmøller omtalt som forældet teknologi – det troede jeg gik på det faktum at vi betaler for 100% kapacitet ude i landskabet men kun får 20% tilbage. Det synes jeg jo f.eks kan gøres langt bedre med andre grønne teknologier. Det kan vel også gå på at hvis man sætter en Farrari (kæmpevindmølle) ude i en pløjemark (vindfattigt) så virker den ikke så godt, men man får tilgengæld penge for at have den stående derude. Det er jo lidt meget lidt Einstein. Men det kan selvfølgelig også gå på at det er forældet og sådan herrefolksagtigt at tro at naturen tilhører enkelte og ikke os alle – altså foruden absurditeten i betale grøn med mere grøn. I min regnebog giver det minus, men den er selvfølgelig også forældet ;). Men jeg er iøvrigt enig i at mange af de mindre møller man skrotter har bedre samfundøkonomi end de nye man stiller op, foruden lokal forankring. Altså sådan at lokalområdet ikke både betaler med sin natur, for derefter at sende penge ud af kommunen for til sidst at betale over skatten for at svenskerne hjælper os af med strømmen
      Hilsen Marie

  4. Poul Jensen
    20. november 2012 at 09:38 Svar

    Debatten mod vindmøller er forunderlig. Der er så mange udokumenterede påstande, at der vist ikke findes lige i Danmark. Modstanderne bruger alle kneb og bruger mange værdiladede tillægsord for at få opfyldt deres mål om bare at være imod. Almindelig fornuft tæller ikke. Som medejer til en fællesmølle, der nu er taget ned, er det beskæmmende, hvor lidt modstanderne rent faktisk ved. Stemningen ligner de lyncninger, som de sorte var udsat for i USA i gamle dage. Når vores olie er sluppet op, vil alle være glade for, at der er nogen, der har haft mod til at være fremsynede, og sørget for alternativ energi til Danmark. Ellers bliver vi et fattigt samfund i fremtiden.

  5. Jan Kjerbye
    9. maj 2014 at 09:04 Svar

    Det er desværre faktuelt at tilskuddet til møller går på den nominelle maksimal effekt og ikke det reelle KW output i drift. En vindmølleopstiller som Hr. Alsgreen der (allerede i 2012 for 2 år siden) påpeger det selvsamme mener jeg ikke kan beskrives med ord som “forunderlig”, “kneb” eller værdiladet?

    Det mener jeg derimod at udtryk som “et fattigt samfund i fremtiden” og “lynching af sorte” netop kan beskrives som.

    Kan vi ikke lade debatten være drevet af fakta og åbenhed istedet for denne opdeling i “for og imod” og holdningsprægede personlige angreb på “den anden lejr”?

    På forhånd tak

    Jan Kjerbye

Skriv en kommentar