• fredag , 22 september 2017

Skanderborg: Borgerne blæste på vindmøllerne

Bekymring for lavfrekvent støj og det at blive nabo til en kæmpevindmølle prægede borgermødet om Skanderborg Kommunes vindmølleplaner i aftes.

Det fortæller formand for kommunens miljø- og planudvalg, Claus Leick (SF), der som kommunens repræsentant stod for skud for mange utilfredse bemærkninger fra de ca. 100 fremmødte i Galten Hallen.

Læs hele artiklen fra d. 24. maj 2012 på www.hsfo.dk

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  1. Karen Rasmussen
    30. maj 2012 at 17:13 Svar

    Efter mødet i Galten er jeg blevet fuldstændig overbevist om at de hovedløse planer om at stille vindmøller op Skanderborg kommune, hvor det ikke blæser ret meget, udelukkende skyldes at man ønsker at sende et signal om at Skanderborg er en ”grøn” kommune
    På mødet udtalte borgmesteren bla. ”vi kan ikke nøjes med at investere i havvindmøller, for det tæller ikke i kommunens energiregnskab”, ergo det er ikke ønsket om at mindske CO2 udslippet der ligger til grund for planerne, men derimod at man ønsker at kommunens ”prestigeprojekt”, hvor man skal være co2 neutral i år 2020, skal blive en realitet uanset omkostningerne for kommunens borgere.

    Et konkret eksempel er ved Forlev/Illerup hvor man planlægger at placere vindmøllerne i et område hvor der i forvejen står tre urentable vindmøller der har en virkningsgrad på 18 -19%, noget af det laveste i landet. En fjerde vindmølle som også stod i området, blev fjernet uden at den havde produceret den mængde strøm som Vestas havde lovet den ville, “hvis bare den var høj nok, så var der vind nok” var budskabet til Gammel Ry vindmøllelaug. Området er meget kuperet og den nederste af de påtænkte vindmøller kommer til at stå hvor der er et fald i terænnet på 30 m i forhold til de nuværende møller, altså her er netop et eksempel på et område som beviseligt er fuldstændig uegnet til at producere vindmøllestrøm. Ovenstående er miljø og planudvalget gjort opmærksom på og alligevel fortsætter de ufortrødent med at planlægge vindmøller i området. Som Klaus Leick sagde til et spørgsmål om hvorfor man vil sætte vindmøller op hvor det ikke blæser “det er ikke optimalt det ved vi godt men det blæser altid mere når møllerne bliver højere”

  2. Anders
    25. juni 2012 at 19:18 Svar

    urentable . for hvem.?

    vindmøller der har en virkningsgrad på 18 -19%, noget af det laveste i landet. ved du hvad de producere…?

  3. Karen Rasmussen
    27. juni 2012 at 16:52 Svar

    For ejerne er det ikke længere en speciel god forretning, de har stået der i 12 år og genererer ikke længere tilskud og så er det pludselig produktionen af strøm alene der skal “bære forretningen” og så er det ikke særlig smart at de står et sted hvor det ikke blæser ret meget. Havde de stået ved Samsø så havde virkningsgraden af præcis den størrelse/type vindmølle været 44 % altså mere end dobbelt så meget. Vindmølleejerne jamrede sig i hvert tilfælde gevaldigt da de i efteråret skulle betale for reperation af gearkasserne på to af møllerne hvilket medførte at vingerne skulle pilles af møllerne og de stod stille i lang tid. Da møllerne i sin tid blev sat op havde de snablen boret godt og grundigt ned i Svend Aukens tilskudskasse, så de har vist fået hvad de kan tilkomme.

Skriv en kommentar