• onsdag , 21 februar 2018

Danmark har smidt sin grønne førertrøje

Energipolitik er ingen vindersag. Derfor smøler politikerne med at få en ny energiaftale forhandlet plads. Modsat vores naboer halter Danmark efterhånden så meget bagud, at vi taber muligheder på gulvet, siger tænketank og opposition.

Læs hele artiklen fra d. 15. juli 2011 på www.information.dk

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  1. Novrup_Måde gruppen.
    17. juli 2011 at 20:47 Svar

    »Regeringen vurderer, at energi ikke er en vælgermæssig vindersag. For der er en stigende folkelig modstand mod vindmøller i det åbne land,« siger tænketankens formand Martin Lidegaard.

    Kære Martin det er noget vrøvl !!!

    Kunne det være at problemet snarere var, at man ikke udtænkte smarte løsninger. Det må være muligt, at skabe disse løsninger uden at genere hele befolkningen i Danmark. Hvis ikke – gør vi det her forkert.

    Kunne det være, at både regeringen og oppositionen er blevet klar over, at det kan og bør løses på en klogere måde end hidtil. I det øjeblik man ikke kan løfte et testcenter til havs for MEGA vindmøller, siger det så ikke alt!!!

    Selvfølgelig kan man det. Men det skal laves og tænkes anderledes end hidtil.
    Det er måske vanetænkning og menneskers rutinepræg i at udføre det der ligger lige for, der er det største problem og den egentlige kerne i problemet.

    »Vi har en moralsk forpligtelse her i firmaet siger Ole Hækkerup.

    Det kan du ensemble på I har, og det er at sørge for at aktionærerne i selskabet Danmark får de klogeste og smarteste løsninger, ikke de dårligste løsninger!!! Vis høj moral og indkald alle, der gerne vil fremlægge gode idéer til mulige løsninger.

    Kæreste venner: Tro ikke, at de gode idéer kun findes på universitet eller i store virksomheder. Hvis det er opfattelsen, må man antage, at tiden er inde til at løfte osteklokken, så vi kan få frisk luft ind igen.

    De virksomheder der i dag er blevet store, er alle er blevet dette med folkets hjælp. Uden folkets investeringer i disse og en fælles gensidigt forståelse, havde de næppe fået den succes.

    Måske stat og vindmøllevirksomheder skulle prøve at investere i gode idéer udefra, og på den måde få gang i en innovation, der baserer sig på proflektion. Det virker nærmest som om, at filosofierne bag succesen er gået helt hid.

    Set udefra fås en oplevelse af at marketingsafdelinger hos førende vindmølleproducenter baserer virksomhederne på værdier der henhører til bankverdenen. Man troede man kunne gå på vandet helt til det sidste.

    Disse visioner viste sig helt fatale. Hvem i en bank kunne da finde på at låne ud uden at kræve løbende afdrag? Hvem i en grøn virksomhed kunne da finde på at ødelægge natur, en natur vi mennesker blot er en del af?

    Vi aktionærer i samfundet må sandelig håbe, at direktørerne for det hele er klar over, at der noget branchen har overset. I etiske højtprofilerede selskaber medvirker man ikke til: At staten jager folk ud af deres hjem og man ødelægger ikke den natur, man markedsfører sig på, man så gerne vil værne om. Gør man dette, opnår man aldrig at blive et med naturen.

    Man kunne filosofere over, om ikke man havde haft 5 testcentre på havet, hvis der var anvendt den samme positive energi på at løse dette problem, som der er anvendt negativ energi på at bekæmpe hinanden. Energi kan som bekendt omregnes i kr. og øre.

    Kære Miljøminister: De kan ikke være tjent med disse forhold. De er dog den eneste, der kan ændre på dette forhold ud over Statsministeren. Hvor er målet henne? Skyder vi ikke os selv i foden? Ville vi ikke nå meget længere med positive tiltag. Det virker pt. som om, at dem der sidder med magten til det positive, anvender den negativt eller modsat af hvad den burde bruges til.

    Er der ikke noget med et gammelt ordsprog som siger: Giver man magten til dem som ikke ønsker denne, vil de forstå at administrere denne.

    Denne sag må handle om at administrer og ikke at udøve magt.

    Med venlig hilsen
    Novrup_Måde gruppen Esbjerg Øst.

  2. Lars Klottrup
    18. juli 2011 at 14:00 Svar

    De store vindmøllefirmaer Vestas og Siemens er blevet tilskuds-fede og har ikke satset tilstrækkeligt på en teknologisk udvikling, der reducerer støjen fra deres maskiner, og de danske myndigheder har ikke sat skub i en sådan udvikling ved at fastsætte skrappere støjkrav.

    Vejen til den grønne førertrøje på længere sigt går over skrappere støjkrav og et farvel til tilskuddene, så der kun bliver iværksat sunde projekter uden tilskuds-spekulation. Den nuværende kortsigtede tvingen vindmølleprojekter igennem mod lokalbefolkningens og naturens interesser er vejen til den sorte føretrøje.

Skriv en kommentar