Landsforeningen består dd. af 147 møllegrupper

Landsforeningens formål er at arbejde for ændret lovgivning, og derved sikre berørte naboer til kæmpevindmøller på land mod urimelige gener fra kæmpevindmøller. Vi siger JA til vedvarende energi – med omtanke, JA til vindmøller på havet, men NEJ til kæmpevindmøller på land.

Få mere at vide
Er din kommune ved at planlægge vindmøller nær din bolig? Er du nabo til vindmøller? Er du generet af vindmøllerne? Kontakt Landsforeningen for hjælp til opstart af gruppe, eller tilmeld din gruppe med det samme.

Som medlem får du
Medlemmer af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller får bl.a. rådgivning, sparring med andre møllegrupper og ikke mindst login til medlemssiderne hvor der er masser af uundværlige materialer. F.eks. i forhold til at få viden om den politiske proces, om VVM og indsigelser, danske og internationale forskningsresultater og meget mere.

Sådan ser møllerne ud
På bl.a. Tåsinge har man haft kæmpevindmøller i et stykke tid. Her kan du se hvordan møllerne ser ud, og ja – de står 4 gange møllehøjden fra husene. Vil du vide mere om hvordan det er at bo så tæt på disse monstre, kan du se videoklip om det at være nabo til kæmpevindmøller her.

Sådan er det at bo tæt på de store vindmøller
I Tarm står der 8 135 meter møller, og livet for naboerne er et helvede, dag og nat. Støjgener udendørs og indendørs, hovedpine og gener fra skyggekast gør naboskabet til et mareridt. Læs artiklerne her, om møller og naboer i Tarm.

Landsforeningens høringssvar til revideret bekendtgørelse om støj fra vindmøller
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har modtaget begge versioner af høringsudkastet – hhv. d. 3. og 7. november 2011 – med forskellige støjisolationstal.

Landsforeningen har flere indvendinger. Vi mener ikke, at de foreslåede regler og beregningsmetoder for lavfrekvent støj vil sikre naboer til industrielle vindmøller de grundlæggende støjrettigheder, som vil gøre, at de kan føle sig trygge ved at være naboer. Desuden indeholder udkastet ligefrem forringelser, når der sammenlignes med gængs praksis i forhold til kontrolmålinger af lavfrekvent støj fra øvrige industrielle støjkilder.

Læs hele Landsforeningens høringssvar her

Læs også Landsforeningens pressemeddelelse om den tekniske forhøring